Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Mary - en imponerende kvinde i Myanmar

Mary - en imponerende kvinde i Myanmar

"Jeg føler mig beæret over at stå ansigt til ansigt med sådan en modig, ydmyg og engageret kvinde, som gør det muligt for Danmission virkelig at gøre en forskel for 10.000 nødstedte mennesker i flygtningelejrene ," fortæller Peter Fischer-Møller fra sin rejse til Myanmar.

 

Af Peter Fischer-Møller, Danmissions formand

Vi har mødt en perlerække af dem, de dygtige, energiske, opmærksomme yngre kvinder, der er engageret i teologi, religionsdialog, nødhjælp og udvikling, og som i samarbejde med Danmission med humor og engagement bruger løs af deres tid og kræfter til gavn for deres medmennesker og for Myanmar: Kaw Mai, Seng Bu, vores egen Agnete Holm – og nu Mary fra organisationen WPN.

Vi møder Mary på en nudel-restaurant lige over for den imponerende guldbelagte Shwedagon pagode i centrum af Yangon. Mary leder organisationen WPN, der står for driften af 5 flygtningelejre med i alt 10.000 beboere i de områder i delstaten Kachin, hvor Kachin Independent Army stadig har kontrollen.

Da der ikke er indgået våbenhvile med regeringshæren, er det ikke muligt at køre gennem området. Mary har derfor måttet en tur ind over den kinesiske grænse og ned til provinsen Chan for at komme tilbage til Myanmar og videre for at møde os.

Vejene i disse bjergrige dele af landet er dårligt vedligeholdte, og da en stor lastbil med sættevogn var kørt skævt og havde tabt det meste af sin last af byggematerialer på vejen, var det ikke muligt at komme forbi i bil. Mary havde sovet i bilen natten over, men om morgenen havde hun på forunderlig vis fået lånt sig til en motorcykel, hvormed hun kunne komme forbi den havarerede lastbil. Mange timer på motorcykel ad bjergveje i temperaturer kun lidt over frysepunktet var det blevet til, før Mary ankom til lufthaven og kunne tage et fly til Yangon. Og her var hun så klokken lidt over 20 om aftenen med pakker med økologisk te fra området og billeder af nogle af de mennesker, hvis liv var blevet reddet takket være den økonomiske hjælp fra Danmission.

Mary er ikke ret høj og taler med en meget lav stemme, så selvom vi sidder tæt sammen omkring bordet, skal man lytte godt efter for at følge med i hendes fortælling. Hun er selv datter af en far, der måtte flygte, og som levede i en flygtningelejr i en årrække. Han kom videre i tilværelsen, stiftede familie, fik børn og havde økonomisk mulighed for at støtte børnene, så de kunne få længevarende uddannelser. Mary havde studeret både i Myanmar og i udlandet, og hun var midt i et arbejde som leder for en udviklingsorganisation, da borgerkrigen i Kachin brød ud i 2011. Hun følte sig kaldet til at gøre en indsats, overlod pasningen af hendes to mindreårige børn til familien og etablerede WPN for at hjælpe flygtningene. Hun havde troet, at det kun ville vare nogle måneder, men nu har det altså stået på i 5 år. Hun ser sine børn, når det er muligt, men det meste af tiden er hun ude hos flygtningene i lejrene.

Hun takker hjerteligt for Danmissions støtte – vi bidrog sidste år med 120.000 kr. til arbejdet. Og vi føler os beærede over at stå ansigt til ansigt med sådan en modig, ydmyg og engageret kvinde, som gør det muligt for os virkelig at gøre en forskel for 10.000 nødstedte mennesker.

Efter et par timers nudler og snak skilles vi. Næste dag får vi besked om, at lastbilen var blevet bugseret væk, så bjergvejen var blevet farbar, og Mary var godt tilbage hos sine flygtningevenner i Kachin.

Læs mere om Danmissions arbejde i Myanmar – klik her

Fik du ikke læst formandens blog om mødet med søndagsskolemunken – eller Myanmars Askepot.