Biblen i bevægelse og sindet i fordybelse

Biblen i bevægelse og sindet i fordybelse

Når Danmission inviterer til retræte og bibliodrama i maj 2016, sættes Biblen i bevægelse og sindet i fordybelse. Ele Bonde, der er bibliodramavejleder og terapeut forklarer her, hvad bibliodrama er.

Hvad er bibliodrama?

Et rollespil der tager afsæt i en fortælling fra Biblen. Det er både leg og alvor, man spiller en rolle fra en af Biblens fortællinger, men samtidig inddrager man også sine egne erfaringer.

Hvorfor er bibliodrama et godt værktøj til at forstå sig selv og sin tro?

I bibliodrama har vi en frihed til at komme helt tæt på Biblen og være et menneske fra en bibelsk fortælling og at afprøve det menneskes liv, beslutninger, tanker og følelser. Ved at leve os ind i deres livserfaringer, får vi mod til at reflektere over vores egne erfaringer.

Hvad håber du deltagerne vil tage med sig hjem?

Det er vores håb, at deltagerne mærker, hvordan teologien kan erfares. Bibliodrama giver mening for voksne mennesker, fordi vi har samlet mange livserfaringer. Det er dem, vi reflekterer, mens vi spiller, og fordyber os i under retrætens stille tider. Vi vil fx forholde os til et brandaktuelt tema, nemlig mødet med flygtninge og de anderledes troende. Det er et stort og gennemgående tema i Bibelen. Og som det er typisk for den bog, bliver vi præsenteret for mange måder at forholde os til emnet på.

Fakta:

Retræten ”Biblen og den anden” afholdes 23. til 27. maj 2016 på Ådalen Retræte i Randers. Prisen er 3.700 kr. Tilmelding påwww.aadalenretraete.dk. Læs længere udgave af interviewet på www.liv-i-samspil.dk.

Danmissions dialogkonsulent Agnete Holm og bibliodramavejleder og terapuet Ele Bonde vil lede retræten.