For 109.550 kroner brugte frimærker

For 109.550 kroner brugte frimærker

Danmissions salg af brugte frimærker satte igen i 2015 rekord.

 

109.550 kroner! Så meget indbragte Danmissions salg af brugte frimærker i 2015 til arbejdet i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark. Det er godt 25.000 kroner mere end året før, hvor frimærkerne gav 85.000 kroner.

”Det bedste objekt, jeg fik indleveret i 2015, var en godt besat Tysklands-samling frem til engang i 1960’erne. Selv de gamle tyske delstater som Baden og Bayern var der en del katalognumre af,” afslører Søren Sp. Bro, der som en af Danmissions frivillige koordinerer frimærkerne.

”Tak til alle jer, der har indleveret frimærker til Danmission i det forløbne år. Uden de mange brevafklip, samlinger, julekort og pæne kuverter fra ind- og udland, havde vi ikke noget at sælge. Tak til alle ”klipperne”, som sirligt klipper brevafrivninger, så materialet ser ordentligt ud – det betyder meget for køberne. Enkelte frimærker afhænder vi direkte til samlere, men det meste bliver solgt af frivillige i Danmission Genbrug, som er en fantastisk salgskanal – tak til jer også,” lyder det fra Søren Sp. Bro.

Brugte frimærker kan afleveres enten til Søren Sp. Bro, Mejsevej 8, 6900 Skjern, til Danmissions udviklingskonsulenter for genbrug, i genbrugsbutikkerne eller på repræsentantskabsmødet i september.

maerke-www-3maerke-2-www