Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Tak til alle der har bidraget til Årets Lucia Indsamling

Hans Nielsen

Tak til alle der har bidraget til Årets Lucia Indsamling

Engagerede frivillige, kirker, kor og genbrugsbutikker har igen i år samlet ind til Årets Lucia Indsamling. Se glimt fra nogle af de mange arrangementer, der har været afholdt.

155.570.86 kr. så mange penge er der indtil videre kommet ind fra de mange arrangementer, der er blevet holdt i forbindelse med Årets Lucia Indsamling 2015. I er stadig i gang med at tælle indsamlingsbøssserne op, og et endeligt tal vil blive offentliggjort i februar.

Tak til frivillige, kirker, genbrugsbutikker, gospelkor, børne- og ungdomskor og privatpersoner der igen i år har bakket op om Årets Lucia Indsamling. I har holdt basarer, arrangeret Lucia-optog, holdt koncerter, solgt skrabelodder og æbleskiver, holdt markeder og meget mere for at støtte Danmissions arbejde for at skabe bedre levevilkår for fattige og udsatte børn og deres familier i Asien, Afrika og Mellemøsten. TUSIND tak for jeres store og vedholdende indsats. Her følger glimt fra nogle af de mange aktiviteter, der har fundet sted i forbindelse med Årets Lucia Indsamling.

Skovby Kirke

I Skovby Kirke på Nordfyn var der Lucia-optog første søndag i advent til fordel for Årets Lucia Indsamling.

jerslev kirke børn

Anden søndag i advent dannede Jerslev Kirke i Vendsyssel rammen for en festlig og traditionsrig julekoncert til fordel for Årets Lucia Indsamling

Birthe Simmelsgaard

Gennem hele december havde Birthe Simmelsgaard fra Silkeborg travlt med at tage rundt til advents- og julearrangementer i flere af byens kirker med sin store bod af Lucia-engle og lys, som hun solgte til fordel for Årets Lucia Indsamling.

Luciaoptog Sundkirken i Nykøbing Falster

Ved den årlige børne- og familiegudstjeneste i Sundkirken i Nykøbing Falster gik byens spejdere Lucia-optog, og der blev samlet ind til Danmission og solgt Lucia-engle og skrabelodder.

SE FLERE GLIMT FRA DE MANGE KONCERTER DER ER BLEVET HOLDT TIL FORDEL FOR ÅRETS LUCIA INDSAMLING HER

Hals KirkeI Hals Kirke i Vendsyssel var der rift om de fine håndlavede engle fra Tanzania og Bangladesh og andre spændende ting fra Danmissions Lucia-kasse, der er blevet solgt til fordel for Årets Lucia Indsamling.

Villingerød Kirke i Nordsjælland

I Villingerød Kirke i Nordsjælland blev der søndag den 13. december fejret Lucia-dag med Lucia-optog og kollekt til fordel for Danmission.

Genbrug Silkeborg

Danmission Genbrug i Silkeborg fejrede i december 8 års fødselsdag og det valgte butikkens frivillige at fejre med salg af Lucia-varer, salg af Helligtrekongers-lys og andre gode varer. På billedet ses fra venstre Inger Jensen, Birthe Simmelsgaard og Minna Kruse.

Lucia-optog genbrugsland Horsens

Piger fra 3. – 5. klasse på Horsens Byskole, Afdeling Lindvigsvej gik på Lucia-dagen optog i Danmission Genbrug i Horsens – også kendt som Genbrugsland.

Julemarked Bording

Der var fuldt hus, da Engesvang Kirke i Bording holdt julemarked – i alt 2015 kr. blev der samlet ind til fordel for Årets Lucia Indsamling. Det var kirkens menighedsråd der solgte Danmissions håndlavede engle fra Tanzania og Bangladesh. Det blev en stor succes. De 60 engle, der var hæklet eller lavet af kviste eller bananblade, blev hurtigt udsolgt

Julecafe på Strøget

Omkring 20 frivillige – unge, yngre og ældre – fra Danmission i Københavnsområdet stod sammen om at afholde julecafe til fordel for Årets Lucia Indsamling i Helligåndskirken på Strøget i København. Det samlede overskud blev på 30.000 kroner.

SE FLERE GLIMT FRA DE MANGE KONCERTER DER ER BLEVET HOLDT TIL FORDEL FOR ÅRETS LUCIA INDSAMLING HER

Skellerup ved Hobro

En stor flok elever fra 2.C på Bymarkskolen i Skellerup ved Hobro deltog søndag den 13. december i et festligt Lucia-optog i Skellerup kirke under ledelse af kirkesanger Lotte Føns. Sognepræst Kirsten Møller Larsen stod for selve gudstjenesten. Ved gudstjenesten blev der også solgt glasengle, lys og skrabelodder til fordel for Årets Lucia Indsamling.

Brønderslev

Der var fuldt hus ved den årlige julekoncert med Brønderslev kirkes kor, organister/dirigenter samt dygtige gæstesolister. Omkring 350 kirkegængere nød koncert og Lucia-optog. Foto: Hans Nielsen

STØT DANMISSIONS ARBEJDE HER