Bevæbnet med mobiltelefoner og en app går lokale indfødte fra Prey Lang skoven til kamp mod illegale skovhuggere og korrupte politikere i Cambodja.
20% af menneskeskabte CO2 udslip stammer fra afbrænding og ødelæggelsen af tropiske skove. Det svarer til et udslip på størrelse med USA og Kinas årlige udslip. Eller udslippet fra verdens samlede transportsektor. Dvs. alle lastbiler, fly, toge og skibe tilsammen. Hvis vi vil være seriøse i vores bestræbelser på at begrænse den globale temperatur stigning til 2 grader celsius, er vi nød til at gøre noget for at bremse ødelæggelsen af verdens skove. Når vi rydder tropiske skove fjerner vi skovenes buffer-effekt og accelererer klimaforandringerne.
Kom og møde Prey Lang Community Network, der netop arbejder for at bevare et centralt skovområde i Cambodja. PLCN har netop vundet FNs Equator Initiative Prize på grund af sin succes med at engagere udsatte lokalsamfund i og omkring Prey Lang Skoven. Her kæmper de for bevarelse af skoven, gennem brug af den nyeste teknologi – nemlig smartphones og en særlig app, så de kan dokumentere ulovlighederne og offentliggøre beviserne fx på Facebook, men også i rapporter til myndighederne og medierne. Samtidig fokuserer de på dialog og ikke-voldelig protest, hvilket er en sjældenhed i det cambodjanske samfund.
Læs blog fra Danmissions udsendte i Cambodja, som er med i Paris i disse dage. Klik her
Sted: Festauditoriet – Københavns Universitet, Dyrlægevej 10, 1870 Frederiksberg C
Tid: Torsdag den 10. december 2015 kl. 10-12
Tilmelding til Christina Dahl Jensen på cdj@danmission.dk.
Arrangementet er åbent for alle og gratis.
Program
10.00 Velkomst ved Ernst Jürgensen, Danmission’s landerepræsentant i Cambodja
10.15 Oplæg om ”Kampen om skoven” v/ Hoeun Sopheap, Prey Lang Community Network
10.45 Oplæg om ikke voldelig protest i en voldelig konflikt v/ Mr Som Chanmony, Peace Bridge Organisation
11.00 Debat og spørgsmål fra salen
11.50 Afrunding og tak for i dag ved Ida Theilade, Senior Forsker, Københavns Universitet