Er der håb for kvinder i Bangladesh?

Er der håb for kvinder i Bangladesh?

Fra sundhed over uddannelse til jobs går det hastigt fremad for kvinder i Bangladesh. Men det gælder desværre ikke kvindernes rettigheder, fortæller Danmissions regionsleder, Peter Herum i en artikel bragt af kampagnen "Verdens Bedste Nyheder".

I 1981 fik en kvinde i Bangladesh i gennemsnit 6,2 børn. Det er faldet til 2,2 børn i 2013, hvor de seneste tal stammer fra. Det er et enormt fald, der giver et billede af, hvor meget Bangladesh har rykket sig. Fødselstallet falder nemlig som regel kun, hvis der er sket væsentlige fremskridt i sundhed og levestandard.

På en lang række områder, fra sundhed over uddannelse til jobs, går det hastigt fremad for kvinder i Bangladesh. Men historien er en anden, når det gælder kvindernes rettigheder.

Næsten 9 ud af 10 kvinder udsættes for partnervold, og Bangladesh har den fjerdestørste andel af barnebrude i verden. Børneægteskaber og den tilhørende medgift, der egentlig er ulovlig, men meget udbredt, kalder Danmissions regionsleder, Peter Herum, ”roden til alt ondt”.

Klik her og læs hele interviewet med Peter Herum, som sammen med sin familie er udsendt af Danmission til Bangladesh. Artiklen er en del af kampagnen “Verdens Bedste Nyheder”.