10.000 børn, gravide og ældre får hjælp fra Danmission i Myanmar

Rikke Dyrberg

10.000 børn, gravide og ældre får hjælp fra Danmission i Myanmar

I den nordlige del af Myanmar raser verdens længste borgerkrig fortsat – gennem vores partner støtter Danmission de hårdtprøvede flygtninge.

I 65 år har borgerkrigen nu hærget i den kristne delstat, Kachin, i det nordlige Myanmar. Det er regeringens hær og oprørsgrupper, der bekriger hinanden, og som har fordrevet flere end 100.000 fra deres hjem. De lever nu i lejre under meget vanskelige forhold.

Lejrene ligger i områder, som FN ikke kan få adgang til, og hvor de fordrevne er 100 % afhængige af lokal hjælp. Den hjælp kan Danmission give gennem vores lokale partner kaldet Wunpawng Ninghtoi (WPN), der arbejder med humanitærhjælp i området.

Læs mere om Danmissions arbejde i Myanmar

I 2014 bidrog Danmission til, at flere end 10.000 børn, gravide og ældre fik sundhedsydelser på lejrenes klinikker. Det forbedrer deres generelle sundhedstilstand og hindrer dødsfald.

Tak for at du støtter Danmission, så vi kan hjælpe de hårdtprøvede flygtninge i Myanmar.

børn redigeret[onlinedonation id=”95″]