Abildgård Kirkes årlige markedsdag slog alle rekorder

Abildgård Kirkes årlige markedsdag slog alle rekorder

På den begivenhedsrige dag fik kirken indsamlet et rekordhøjt beløb på 198.000 kr. til Danmissions arbejde i Cambodia og Tanzania.

I slutningen af august holdt Abildgård Kirke i Frederikshavn markedsdag, hvor op mod 100 frivillige hjalp til med at skabe en fantastisk dag for både børn og voksne.

Efter en smuk gudstjeneste ude på græsset bød programmet på alt fra modeopvisning af genbrugstøj til trylleshow for børnene.

Vinteren igennem har ildsjæle og kreative hænder også produceret ting og sager til salgsboderne, og cykelryttere har trænet op til det store cykelsponsorløb. Her cyklede alle med. Store og små, unge og ældre, som i løbet af en time omsatte pedalkraft til penge, der går til Danmissions indsats i Cambodja og Tanzania. Den nye provst Viggo Ernst Thomsen var kommentator ved cykelløbet og til de store bidrag, som sponsorerende firmaer og forretninger har bidraget til.

Omsætningen lørdag den 29. august nåede helt nye højder med 198.000 kr., der vil gøre en stor forskel for de mennesker, som markedet støtter gennem Danmission.

Læs mere om Danmissions samarbejde med og støtte fra danske kirker

Se flere billeder fra dagen her:

11875169_1008998445818593_6487354794422837805_o-1Abildgård kirkemarkedAbildgård kirkemarked