Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Danmarks ambassadør i Syrien, Libanon og Jordan takker af

Danmarks ambassadør i Syrien, Libanon og Jordan takker af

Det har været en usædvanlig udsendelse for diplomaten Rolf Holmboe. Som ambassadør i Beirut har han dækket Libanon, Syrien og Jordan, mens bomberne er faldet og flygtninge har strømmet i alle retninger. Læs afskedsinterview med ambassadøren, som også er kommet til at kende og værdsætte Danmissions arbejde i regionen.

Af Janne Louise Andersen, Det Arabiske Initiativ

Det var ingen blød landing i Damaskus, der ventede Rolf Holmboe, da han 1. august 2012 afløste Christina Markus Lassen som ambassadør i Syrien.

”Det var en periode med masser af bilbomber, skyderier i gaderne og morternedslag. Vi fulgte det ekstremt tæt. Der var en overhængende fare for en invasion af Damaskus, hvor vi risikerede at blive lukket inde”, husker Rolf Holmboe, som d. 1. september fratræder sin ambassadørpost ved ambassaden i Beirut.

Som ambassadør i et konfliktområde handler det om at holde øret mod græsset og koordinere sikkerhed tæt med alle parter. Det vidste Rolf, som fra 2005-2009 havde været ambassadør i de besatte Palæstinensiske Områder, hvor den ene mere destruktive krig afløste den anden i Gaza. Her lærte den tidligere sprogofficer at undgå kidnapningssituationer (bl.a. ved at anonymisere sin tilstedeværelse i en civil bil), at planlægge flugtveje og gemmesteder og at skabe konstruktive relationer til palæstinensiske grupper og den israelske hær. Hans evne til at opbygge mangfoldige tillidsforhold og samle alsidig information blev hurtigt kendt hjemme i ministeriet, hvis indbakker bugnede med hans lange, detaljerede og sirligt faktacheckede rapporter.

Ned i ursuppen

Erfaringerne fra Palæstina kom ambassadøren til gode i Syrien, hvor oprøret var blevet til krig. Han havde i forvejen et godt forhold til FN-systemet og gav sig i kast med at bygge relationer til folk, som kunne give input til sikkerhedsanalyserne og perspektiverne for landets udvikling.

”Det der kendetegner Levanten med alle de forskellige konflikter der findes er, at de fleste beslutninger bliver taget i en ursuppe af mennesker, grupper og militser. Som diplomat skal du stikke fingrene dybt ned i den ursuppe for at forstå de forskellige konfliktparametre, og hvor situationen bevæger sig hen for at kunne agere i dens sammenhæng”, forklarer han.

Med oprørernes angreb på Syriens to største byer Damaskus og Aleppo i 2012 blev der for farligt i Damaskus, og de danske embedsfolk rykkede til Beirut. I lang tid forsatte Rolf dog med at pendle frem og tilbage mellem Beirut og Damaskus. Han lavede en aftale med oprørerne fra Den Frie Syriske Hær om, at de skulle meddele ham at holde ”holde ferie”, hvis der var fare på færde i Damaskus.

”Arbejdet med at bygge bro mellem sekteriske og religiøse grupper er endnu vigtigere end tidligere. Og her har Danmission sammen med deres partnere lige uddannet 30 ledere fra Syrien, Libanon, Egypten og Danmark. Det er et program, som kan gøre en strategisk forskel i regionen, fordi det er så langt fremme med opbygning af netværk, erfaringer, kapaciteter og partnerskaber, der gør det muligt at accelerere og styrke det interreligiøse arbejde.”

Hans besøg ophørte i 2013, da Rolf Holmboe blev ambassadør for både Libanon, Syrien og Jordan, efter den tidligere ambassadør i Libanon, Jan Top Christensen, trådte af i august 2013. Den syriske regering mente ikke, at man både kunne være Syrien som sideakkrediteret fra lillebroren Libanon.

I den libanesiske suppeterrin

I Libanon dykkede han igen ned i den lokale ursuppe.

”Libanon er på størrelse med Midtjyllands Region og har modtaget ca. 1,2 mio. registrerede flygtninge fra Syrien svarende til 25 procent af sin egen befolkning. Derudover bor der allerede flere hundredetusinde syriske arbejdere. Syrien-krigen har kastet Libanon ud i en økonomisk krise, fordi investeringslysten er væk, samtidig med at du har en socioøkonomisk krise, fordi priserne er gået op, mens lønnen er gået ned, hvilket skaber sociale spændinger. Dertil kommer en sekterisk krise, fordi halvdelen af befolkningen er med oprøret og halvdelen med styret”, forklarer han.

Da Islamisk Stat rykkede ind i Bekaa-dalen i august 2013, tog de libanesiske soldater og politifolk til fange. Og da begyndte at halshugge fangerne, kogte det over. Så begyndte libanesere at angribe syriske flygtninge.

”Så kan du se, hvordan de fire forskelige konfliktparameter begynder at klikke sammen som tandhjul. Det er enormt vigtigt at forstå det. Også for at vi kan advare danskere i Libanon i tide”, siger diplomaten, som har tilbragt meget af sin tid ude i felten med møder og for at tilse dansk-støttede projekter.

”Det er ikke just en venlig oplevelse at komme på ambassaden med de skrappe sikkerhedsforanstaltninger. Det er skæggere at besøge folk, der hvor de hører til. På lige fod og under afslappede forhold”, tilføjer han.

En ambassade spredt for alle vinde

I dag er der fire syriske ambassademedarbejdere tilbage i Damaskus. Det Danske Institut i Damaskus, som ambassaden har haft et tæt samarbejde med, er der stadig, men fungerer på lavt blus.

Har det været svært at have kolleger, som man ikke kan pleje omgang med fysisk?

Ja, den personlige kontakt betyder rigtigt meget. Det er vigtigt for dem at forstå, hvor den organisation de arbejder i bevæger sig hen. Det kan de ikke nu, fordi vores server i Damaskus er gået ned, så de ikke har adgang til intranettet. Så har vi måtte mødes lidt oftere”, forklarer han. Det har de gjort på halvårlige kontorseminarer, hvor personale fra både Jordan, Libanon og Syrien kunne lære hinanden bedre at kende.

En kamp om hjerter og sind

Udover ledelse, projekttilsyn og afrapporteringer, var det også ambassadørens rolle at ekspedere borgerservicesager for danskere, der arresteres for en lovovertrædelse, kommer til skade, taber deres pas eller bliver på et udløbet visum. Der er også sager om bortførte børn og en sjælden gang kidnapning.

”Borgerservicesagerne er ofte vanskelige og kræver tid og engagement”, fortæller han.

Hvad er så sjovest?

”At forstå hvad der foregår i regionen on-the-ground”, fastslår han. (Han er ikke for ingenting barnebarn af journalist Knud Holmboe, som rejste og skrev om samfundsforhold i Mellemøsten og i øvrigt blev den første danske konvertit til islam).

”Der er en tendens til at fokusere på det nationale niveau, når man taler ”nation building” og kommer derved til at negligere lokalniveauet. Men det er der, man skal sætte ind, hvis man vil vende en udvikling. Dem der vinder kampen om folks opbakning og loyalitet på lokalt niveau, vinder kampen på nationalt niveau.”

Er det en filosofi du har med i baghovedet alle de steder, du arbejder?

”Det gennemsyrer det ja. Der foregår jo en kamp for hearts and minds i hele regionen. Det som det Muslimske Broderskab, Hizbollah og Hamas gør er, at skabe parallelsystemer med sociale serviceydelser. Er du i en svær situation, får du hjælp fra det lokale partikontor. De skaber en helt anden magtbasis. Og i lyset af kampagnerne mod netop broderskabet er det salafistiske alternativ, der vokser frem nu, meget mere radikaliseret.”

Behov for interreligiøs brobygning

Hvilken rolle kan Det Arabiske Initiativ spille her? 

”Arbejdet med at bygge bro mellem sekteriske og religiøse grupper er endnu vigtigere end tidligere. Og her har Danmission sammen med deres partnere lige uddannet 30 ledere fra Syrien, Libanon, Egypten og Danmark. Det er et program, som kan gøre en strategisk forskel i regionen, fordi det er så langt fremme med opbygning af netværk, erfaringer, kapaciteter og partnerskaber, der gør det muligt at accelerere og styrke det interreligiøse arbejde.

Læs mere om Danmissions arbejde gennem Det Arabiske Initiativ (DAI) http://danmission.dk/project/dai/

Et andet eksempel er et projekt, hvor vi samarbejder med syriske aktivister om at lave socialt og brobyggende arbejde inde i Syrien mellem sekteriske grupper lokalt. Det der slår en er deres vilje, engagement og deres evne på trods af alt til at bibeholde troen på Syriens fremtid. De arbejder sammen med og på tværs af alle parter, og det er også en kæmpe styrke. Det er et godt arbejde, som er absolut værd at støtte.

Når Syrien går ind i en konfliktløsningsfase, vil begge projekter være noget, der virkelig er behov for.

Hvor holder du mest af at være i udenrigstjenesten?

Udsendt. Særligt i den her region. Enten kan man lide at være her, eller også forsvinder man ud af regionen. Kan man lide det, kommer man igen.

Har din grundlæggende forståelse for regionen ændret sig med dine mange års involvering?

”Ja”, svarer diplomaten prompte. ”Efter syv år i regionen har jeg endelig forstået, at jeg kun lige har skrabet overfladen”. Han slår en høj latter op.

Han vender vist tilbage.

 

Blå Bog – Rolf Holmboe:

Uddannet cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992)

Født 15. december 1960

Rolf Holmboe, 54, uddannet cand.scient.pol. og tidligere sprogofficer ved Forsvaret. Han er gift med Maja Sverdrup med tre børn. Fra 2005 til 2009 var han chef for det danske Repræsentationskontor i Ramallah på Vestbredden. Fra 2009-12 tjente han som leder af Stabiliseringskontoret og som chef for strategi og planlægning i Udenrigministeriet. I aug. 2012 blev han repræsentationschef i Damaskus og sideakkrediteret ambassadør i Jordan, hvilket i aug. 2013 blev udvidet til at inkludere posten som ambassadør for Libanon på ambassaden i Beirut.

Han bliver den 1. oktober 2015 afløst af ambassadør Svend Wæver.

 

Støt Danmissions arbejde [onlinedonation id=”121″]