Danmissions fire Globale Fortællere befinder sig lige nu i Cambodja, hvor de får indblik i Danmissions arbejde i landet og indsamler viden og oplevelser, så de har stof til at rejse rundt til danske konfirmander i 2016 som en del af undervisningstilbuddet Konfirmand Aktion.
De fire unge: 19-årige Margrete Nørtoft Thomsen, 20-årige Mads Kristensen Gram, 24-årige Malene Skannrup og 20-årige Johannes Hejslet Larsen blogger fra deres rejse i Cambodja, hvor de både oplever livet i afsidesliggende landsbyer og besøger unge kristne.
FØLG DERES OPLEVELSER PÅ BLOGGEN HER
Når de kommer hjem til Danmark igen, skal de i selskab med to unge cambodjanere rejse rundt i Danmark for at give danske konfirmander et indblik i livet i Cambodja.
Læs mere om Konfirmand Aktion og De Globale Fortællere her
Sidste år nåede Konfirmand Aktion ud til knap 5000 danske konfirmander og Peter Lodberg, der er teologilektor ved Aarhus Universitet, giver Konfirmand Aktion de varmeste anbefalinger med på vejen.
“Konfirmand Aktion giver konfirmanderne anledning til at undre sig over andre unges eksistens, og hvordan det er at være ung kristen i fx Cambodja. De får mulighed for at reflektere over spørgsmål som: Hvem er du, og hvad er tro for dig? Spørgsmål der medvirker til, at de begynder at overveje deres egen eksistens: Hvem jeg? Hvad er tro for mig? På den måde er Konfirmand Aktionen med til at skabe større forståelse for andre kulturer og måder at tro. Man kan sige, at det giver konfirmanderne en fornemmelse af egen tro og indsigt i eget ståsted, ligesom det udfordrer frygten for det fremmede. Kristendommen er i en konstant foranderlig proces, hvor vi aldrig bliver færdige med at definere troen, og det kan vi tage del i sammen. Den invitation giver Konfirmand Aktion,” siger Peter Lodberg.
Konfirmand Aktion og de Globale Fortællere ruller gennem landet i 2016 i ugerne 3 til 10.
http://blog.danmission.dk/konf2015/