Hvorfor tage til Libanon og øve dialog?

Hvorfor tage til Libanon og øve dialog?

Fem danske unge tog i august med Danmission til dialoglejr Libanon. Mød to af dem her og hør, hvorfor de er taget med!

 

Thomas Hundebøll, læser bachelor i Idéhistorie

Hvorfor vil du med på IWSC?
Fordi jeg er meget interesseret i religiøsitet: De forskellige måder folk anskuer det på, og hvad der ligger til grund for folks tro.

Hvad glæder du dig til på IWSC?
At møde andre unge mennesker med deres kulturer og historier. Jeg ser frem til at spotte ligheder og forskelle fra mit eget liv.

Hvad tror du bliver udfordrende?
At blive sat i et så fremmed miljø med en anderledes tilgang til tro, normer og kultur. Dette bliver dog også det mest spændende.

Duygu Cakir sammen med to af lejren øvrige deltagere Mahmoud og Johannes fra hhv. Libanon og Østrig.

Duygu Cakir sammen med to af lejren øvrige deltagere Mahmoud og Johannes fra hhv. Libanon og Østrig.

Duygu Cakir, læser kandidat i Mellemøststudier

Hvorfor vil du med på IWSC?
Jeg vil gerne være med i IWSC, da det ikke kun er en enestående chance for at møde andre unge fra forskellige kulture og lande, men muligheden for at lære om andres tro er ligeså vigtigt for at kunne forstå de mennesker vi omgås med i vores verden

Hvad håber du at få ud af IWSC?
Jeg ser frem til at høre de andre deltagers historie. Jeg håber, at jeg denne uge selv bliver udfordret på mine egne synspunkter, rykker mine egne grænser og lærer noget nyt hver dag.

Hvad tror du bliver udfordrende?
Mangel på forståelse og miskommunikation. Der skal være plads til at udtrykke sine holdninger uden at skulle føle sig forulempet, derfor er det vigtigt at man har et “safe space”, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger.