”En ildsjæl er en person som, ofte ulønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der brænder for en sag.” Sådan står der, når man slår ildsjæl op i vor tids leksikon på internettet, Wikipedia.
Hvert år på repræsentantskabsmødet kårer Danmission Årets Ildsjæl. For Danmission er ingenting uden ildsjæle, som rundt om i landet sætter Danmission, vores værdier og vores arbejde på dagsordenen – det kan være i genbrugsbutikken, i kirken, på torvet eller på det uventede sted.
Kender du Årets Ildsjæl, så send en mail med den gode begrundelse til Birgitte N. Warming, teamleder for netværk på bnw@danmission.dk eller skriv et brev til Danmission, Strandagervej 24, 2700 Hellerup, att. Birgitte N. Warming.
Årets ildsjæl har i 2014/15:
- skabt særlige lokale resultater
- udviklet nye ideer
- spredt ekstraordinær glæde blandt frivillige kollegaer
- inspireret andre til at engagere sig
- stillet utrætteligt op uanset arbejdets art og omfang
Frivillige netværkskonsulenter og stiftsbestyrelsesmedlemmer kan ikke indstilles.