Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
”Jeg er ikke vant til at blive truet med en økse”

Søren Brofeldt er i gang med en Ph.D-afhandling om truet skov. I et fælles projekt mellem Danmission og Københavns Universitet hjælper den danske forsker de lokale med at indsamle beviser på den illegale skovhugst, mens Danmission sideløbende arbejder med dialog og konflikthåndtering.

”Jeg er ikke vant til at blive truet med en økse”

Danmission samarbejder med forskere fra Københavns Universitet i kampen for Prey Lang Skoven i Cambodja

Søren er et par hoveder højere end de fleste af cambodjanerne omkring ham. Og med sit kraftige røde fuldskæg han ligner det, han oprindeligt var – nemlig en velvoksen dansk skovhugger i sit rette miljø. Men Søren Brofeldt lægger ikke længere sine kræfter i at fælde træer. Tværtimod! Som forsker ved Københavns Universitet er han i gang med en Ph.D om overvågning af truet tropisk skov. Hans forskning er en del af et samarbejde mellem universitet og Danmission om Prey Lang Skoven i Cambodja.

”Jeg er ikke vant til at blive truet med en økse,” siger han – tager en tår af dåseøllen og kigger ud over floden ved landsbyen Sra Veal i udkanten af Prey Lang Skoven. Han er netop kommet tilbage efter en uges patrulje sammen med lokale unge.

”Jeg har i flere år beskæftiget mig med skovbevarelse på et teoretisk niveau, så det var vildt at opleve, hvordan aktivisterne arbejder i praksis, og opleve hvordan man selv får hjertebanken.”

Og så fortæller han videre med høj puls:

”Min gruppe fandt en kæmpestor stamme fra en af de rigtig dyre træarter herude. Den var 120 centimer i diameter – vel 8-10 kubikmeter – og omkring 300.000 kroner værd. Vi fandt også en dunk benzin til motorsave, så det hældte vi ud over og brændte træet af. Lige i nærheden opdagede vi en lejr, hvor bålet stadig var varmt, så de illegale skovhuggere var lige i nærheden. Aktivisterne prøver at være mange sammen, når de konfronterer de illegale skovhuggere, men det kan ikke altid lade sig gøre. Og denne morgen var vi kun 3-4 mand i min gruppe, og vi vurderede, at der var omkring 10 skovhuggere. Hvis vi var stødt sammen, så havde der været et problem… Så det var hurtigt ind og hurtigt ud – det er tit den måde, patruljerne arbejder på. De unge er meget, meget modige.

LÆS MERE OM DANMISSIONS ARBEJDE I CAMBODJA HER

Pludselig kom en mand med en stor sav kørende på en motorcykel. Da aktivisterne spærrede stien, truede han os med en økse – indtil en af de unge mænd gik hen og rev øksen ud af hånden på ham og konfiskerede hans udstyr. Selvfølgelig blev jeg bange – men det var også imponerende at se deres mod og engagement. Det er svært ikke at blive påvirket af det… Jeg er ikke vant til at blive truet – men det er de. De er nogle barske gutter. Og truslerne er ikke altid tomme. Hvis en mand står og truer dig med en økse, skal du ikke nødvendigvis tro, han ikke gør alvor af det. Det er anderledes end i Danmark – der går de færreste det sidste skridt.”

LÆS DANMISSION MAGASIN TEMANUMMER OM CAMBODJA HER

Kan vi tale om det?

Det er her dialog og Danmission kommer ind i billedet. For mens Søren Brofeldt og Københavns Universitet bidrager til det fælles projekt med viden om national og international lovgivning og med deres tekniske ekspertise inden for overvågning af truet skov – f.eks. kortlægning og analyse af indsamlede informationer – så bidrager Danmission med vores erfaring med dialog og konfliktløsning.

”Det giver rigtig god mening at kombinere kortlægning af truslerne mod skoven med konfliktløsning. Der er brug for videnskabelig dokumentation i kampen for Prey Lang, men der er også brug for dialog for at beskytte aktivisterne,” siger Søren Brofeldt.

STØT DANMISSIONS ARBEJDE HER

Aktivisterne lærer, hvordan de undgår slagsmål med skovhuggerne og voldelige sammenstød med ordensmagten. Men gennem dialog bringer vi også konfliktens parter sammen. Det er svært at få aktivisterne og skovadministrationen til bare at mødes, men det er nødvendigt – også selv om skovadministrationen beskyldes for at være korrupt og misbruge sin position til f.eks. at pudse politiet på de lokale. Det samme gør sig gældende helt op til nationalt politisk plan. Men det er afgørende at få magthaverne i tale, fordi de sidder med nøglen til at løse problemerne.

Sideløbende med dialogarbejdet, som Danmission står for gennem vores partner – den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization – hjælper Søren Brofeldt så de lokale med at indsamle beviser på truslerne mod skoven. Som en del af det fælles projekt er der udviklet en app til moderne mobiltelefoner for mere effektivt at kunne indsamle og systematisere informationer .

”På patruljen konfronterede de unge landsbyboere ikke bare de illegale skovhuggere, konfiskerede deres udstyr og brændte ulovligt tømmer af. Jeg underviste dem også i at bruge en smartphone og vores app,” fortæller den danske forsker. Og så kaster han sig i floden for at få vasket snavs og adrenalin af kroppen efter en uges patrulje.

FAKTA:

  • Prey Lang Skoven er den sidste store stedsegrønne skov i Sydøstasien. Den er på størrelse med Sjælland, men bliver hastigt mindre pga. skovhugst.
  • 200.000 mennesker i om omkring skoven er direkte afhængige af skovens ressourcer for at overleve. Men forsvinder skoven, truer det også vandforsyningen og fødevareproduktionen til millioner af mennesker, da f.eks. for de mange risbønder, da regnen vil blive påvirket. Skoven er også vigtig globalt set, da den er med til at rense luften for CO2, som truer os alle.
  • Prey Lang Skoven rummer syv forskellige økosystemer, herunder en unik ur-sumpskov. Her er mindst 20 truede plantearter og 27 truede dyrearter. Skoven er også altafgørende for vandforsyningen til Tonle Sap bassinet og dermed for vand- og fødevaresikkerheden for millioner af mennesker. Prey Lang har desuden nogle af de højeste kulstofværdier i Asien, og derfor er skoven vigtigt i kampen mod klimaændringerne.
  • Truslerne er mange: F.eks. jagten på ædeltræ, forurenende minedrift og rydning til landsbrug.
  • Prey Lang Community Network (PLCN) er en lokalt forankret græsrodsbevægelse af frivillige, som tager på patrulje ind i skoven for at afsløre den illegale skovhugst og samle dokumentation om skovens tilstand. PLCN arbejder også nationalt plan for at påvirke på politikerne til at tage ansvar for at bevare skoven og dens ressourcer i stedet for at sælge ud af den til magtfulde industrifyrster. Danmission støtter PLCN gennem vores lokale partner Peace Bridge Organization.