Danmission byder velkommen til fire nye Globale Fortællere

Danmission byder velkommen til fire nye Globale Fortællere

Til august rejser et nyt hold eventyrlystne unge til Cambodja som en del af Danmissions undervisningstilbud, Konfirmand Aktion.

Efter sommeren sender Danmission, som en del af undervisningstilbuddet Konfirmand Aktion, Margrete Nørtoft Thomsen, Mads Kristensen Gram, Malene Skannrup og Johannes Hejslet Larsen af sted for at tilbringe fem uger i Cambodja.

Her skal de opleve livet i afsidesliggende landsbyer, få indblik i Danmissions arbejde i landet og besøge unge kristne. Når de kommer hjem igen, skal de i selskab med to unge cambodjanere rejse rundt i Danmark  for at give danske konfirmander et indblik i livet i Cambodja.

Margrete Nørtoft Thomsen redigeret til webMargrete Nørtoft Thomsen er 19 år gammel og er student 2015 fra Rødkilde Gymnasium i Vejle. Hun drømmer, om at læse religionsvidenskab på universitetet efter hun har oplevet mere af verden som Global Fortæller.Margrete Nørtoft Thomsen er i sin fritid medlem af Danmarks Kristelige Gymnasiastforening og aktiv i KFUM&K, hvor hun er leder i en ungdomsklub for 16-20-årige i Vejle. Hun ser frem til at opleve den kristne kultur i Cambodja og opleve, hvordan cambodjanerne forholder sig til deres tro.

Mads Kristensen Gram redigeret til web20-årige Mads Kristensen Gram, der kommer fra Randers-egnen, har efter sin studentereksamen været udsendt som volontør i Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal. Her underviste han børn i forskellige aldersgrupper. Han er opvokset i en præstegård – hans mor Inger Lise Gram er præst i Essenbæk Sogn – og kender derfor til Konfirmand Aktion fra egen hjemmebane. Mads Kristensen Gram gemmer på en god portion eventyrlyst og glæder sig til at knytte venskaber og bånd mellem flere verdensdele.

 

Den tredje Globale Fortæller er Malene Skannrup på 24 år. Malene Skannrup redigeret til webHun er lærerstuderende fra Aarhus og spejderleder ved KFUM-spejderne, hvorigennem hun både har erfaring med formidling og arbejdet med børn og unge. Malene Skannrup ser frem til at møde en masse nye mennesker, dele gode oplevelser og ikke mindst fortælle om sine erfaringer bagefter.

20-årige Johannes Hejslet Larsen er fra Aalborg og den sidste af de fire Globale Fortællere.

Johannes Hejslet LarsenHan har arbejdet som efterskolemedhjælper på Aarhus Efterskole og været aktiv i FDF, hvor han også fik inspirationen til at rejse ud som Global Fortæller. Johannes Hejslet Larsen har i sin fritid været med i både kirkekor, et FDF-band og Operation Dagsværk.

I år er temaet for Konfirmand Aktion ”På Vej” – og de Globale Fortællere kommer til at dele fortællinger, om hvordan Cambodja er på vej mod et mere retfærdigt samfund, om cambodjanske unge som er på vej i livet, om den unge kirke og om det kristne mindretal i landet, som er på vej mod Gud.

Læs mere om Konfirmand Aktion og De Globale Fortællere her

Konfirmand Aktion og de Globale Fortællere ruller gennem landet i 2016 i ugerne 3 til 10.

Book her

For mere information kontakt: