I tre år kørte Margith Jensen hver uge forbi Danmission Genbrug på Husum Torv i bydelen Brønshøj i København. Med sig i bilen havde hun sin syge datter, der gik til behandling for sin opslidende kræftsygdom ude på Herlev Hospital. En dag besluttede Margith Jensen sig for at stoppe bilen og gå ind i den butik, hvis facade hun efterhånden kendte så godt og havde passeret uge efter uge.
”Jeg overhørte de to frivillige damer, der stod bag kassen, tale om en chokolade-banankage,” fortæller Margith Jensen med latter i stemmen og fortsætter:
”Og jeg ved faktisk ikke, hvad det var, der fik mig til det, men pludselig stod jeg oppe ved kassen og spurgte, om jeg ikke måtte få den opskrift.”
Margith Jensen fik ikke kun en opskrift med hjem, men også en opfordring til at blive. Den opfordring takkede hun dog prompte nej til.
”Jeg boede helt ude i Dragør – på sydspidsen af Amager. Det tager over en time med bus, nej, det ville være for langt, var min første tanke. Men så gik jeg alligevel hjem og tænkte mig om.”
BLIV FRIVILLIG I DANMISSION GENBRUG
Margith Jensen havde, siden hun pludselig mistede sin mand i 1996 og datteren døde af kræft i 2006, brugt oceaner af kræfter og tid på at tænke. Hvorfor havde livet gebærdet sig så ulykkeligt for hende, og hvad var meningen med det hele?
”Jeg havde været for meget mig selv og lukket af for verden. Jeg havde mistet min tro – livet var blevet meningsløst. Og jeg tænkte ofte: Hvorfor er det mig, der går her, når jeg alligevel ikke evner at få noget ud af det liv, jeg er givet?”
Margith Jensen lader sig falde tilbage i den rødbrune læderlænestol, og stemmen ryster en anelse:
”Det er først nu, jeg har sluppet de mange mørke skygger.”
En del af et fællesskab
De sorgfyldte skygger er blevet opløst og erstattet af en plads i fællesskabet i Danmission Genbrug i Brønshøj. For Margith Jensen besluttede sig for at blive frivillig trods den lange rejsetid.
”Der gik ikke lang tid, før jeg arbejdede fire dage om ugen! På den måde lærte jeg hurtigt nogle af de andre frivillige at kende.”
BLIV FRIVILLIG I DANMISSION GENBRUG
Margith Jensen vil helst være i gang, derfor er det også sjældent, at hun sidder i sin lænestol ret længe ad gangen. Når hun endelig gør, så er det med strikketøjet i hånden. Om aftenen strikker hun strømper, som bliver solgt nede i ”biksen”, som hun kalder genbrugsbutikken.
Med 10 års mellemrum mistede Margith Jensen først sin ægtefælle og så sin datter. To store tab, som fyldte hendes liv med en rungende tomhed. I årene efter mandens død koncentrerede hun sig om datterens familie. Den tidligere gardinsyerske flyttede til Dragør for at være tæt på barnebarnet Line og hjælpe i familiens hverdag. Så blev datteren syg, og Margith Jensen blev en uvurderlig hjælp og støtte for Line, der som 15-årig mistede sin mor.
”Line kommer her tit, og hun har sådan en sød kæreste. Hans familie tager sig godt af hende, det er vigtigt, når man nu ikke har så meget familie selv,” siger Margith Jensen og fortæller med stolthed i stemmen, at barnebarnet snart er færdiguddannet som sygeplejerske.
Nye tanker og nye venner
Margith Jensens nye liv som frivillig har haft en forløsende effekt. For første gang i mange år, har hun tilladt andre at komme tæt på. Hun har brudt det, hun selv beskriver som ”alene-heden”.
”Jeg har haft tendens til at tænke for meget på livets uretfærdigheder. Jeg har stået meget alene, men det er også fordi, jeg ikke har søgt hjælp,” siger Margith Jensen og overvejer sine ord, inden hun fortsætter:
”Min tro er vendt tilbage – det skyldes de mennesker, jeg har mødt og talt med.”
Margith Jensens beslutning om at lukke verden ind i sit liv igen har betydet, at hun har fået venner. Venner som hun holder jul med, som stiller op, når hun fx har brug for flyttehjælp, og som hun omvendt stiller op for, hvad enten de har brug for at få sat en ny lynlås i eller at tale om livets genvordigheder.
”Jeg har forandret mig en hel del, efter at jeg er blevet frivillig. Jeg har ikke haft så stor en berøringsflade før. Derfor har jeg også skulle lære at indgå i et arbejdsfællesskab, men jeg nyder det. Det er som om, at jeg begyndte at tænke anderledes, da jeg blev frivillig. Jeg opdagede, at der var en verden udenfor, som det viste sig, at jeg ikke var for gammel til at deltage i.”
Helt tæt på
Margith Jensens iver for at være en del af fællesskabet omkring butikken på Husum Torv i Brønshøj, fik hende i november til at tage en drastisk beslutning.
”Jeg sad i min lejlighed i Dragør med en kop morgenkaffe, og så tænkte jeg: Nu gør du altså noget ved det! Det var jo skørt, at jeg sad helt ude i Dragør med alle minderne og uden rigtig at have nogen tilknytning, når jeg nu følte mig mere forbundet til livet i Brønshøj.”
Hun besluttede sig for at sælge lejligheden, og to måneder senere var hun med hjælp fra vennerne installeret i en ny lejlighed tæt på genbrugsbutikken.
”Det bedste ved mit nye liv er alle kollegerne, og at alle prøver at gøre en indsats for hinanden. Ingen er sig selv nok. Jeg oplever, at jeg får meget mere igen, end jeg selv giver. Det er blevet en ny start for mig – et nyt liv med meget mere livskvalitet”.
Danmission er en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed
Som en del af initiativet Folkebevægelsen mod Ensomhed vil Danmission sammen med over 60 andre organisationer, skoler, virksomheder og foreninger være med til at halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020 og sætte fokus på det tabulagte emne. Og der er i den grad et behov for at gøre en indsats for at bekæmpe ensomheden i den danske befolkning, for flere end 210.000 danskere føler sig ensomme.
”I Danmission – i vores netværksarbejde, men også i Danmission Genbrug – arbejder vi med indsatser, som forebygger, nedbryder tabuet og forsøger at afhjælpe ensomhed. Vi holder frivillighedsaftener med uddannelse og oplysning, inspirationsaftener, foredrag og netværksseminarer. De holdes tit i tæt samarbejde med lokale folkekirker og de trofaste frivillige, som vi har et tæt samarbejde med over hele landet. Derfor giver det god mening for Danmission at være med i Folkebevægelsen mod Ensomhed,” siger Torben Holm, der er leder af salg og genbrug i Danmission.