Dialogpiloterne vender tilbage med nyt kursus i oktober

Dialogpiloterne vender tilbage med nyt kursus i oktober

Danmission IKON og Danmission Unge inviterer til uddannelse i trosdialog og mangfoldighed i Gellerup Kirke.

I år arrangerer Danmission IKON og Danmission Unge i samarbejde med Gellerup Kirke og Fredens Moske kurset Dialogpiloterne i Aarhus d. 2-4. oktober. På kurset vil der være fokus på de udfordringer og muligheder, som mangfoldigheden i samfundet medfører.

Deltagerne vil undervejs på kurset blive hjulpet på vej med erfaring og konkrete værktøjer og kan forvente at blive udfordret og inddraget i dialogøvelser. Kurset er baseret på praktiske øvelser, som giver redskaber og kompetencer til eksempelvis selv at styre en dialogworkshop i den lokale kirke eller moske.

På kurset får alle også udleveret håndbogen, Dialogpiloten, som kan hjælpe deltagerne til selv at afholde øvelser om dialog. Håndbogen og kurset har for nylig også skabt glæde i Norge, hvor Kirkelig Dialogcenter i Oslo nu påbegynder kurset på baggrund af håndbogen.

Dialogpiloterne har været afholdt i Danmark af Danmission IKON siden 2008 og blev sidste år afholdt på Nørrebro i København.

Endelig tilmelding åbner snarest

Se begivenheden på Facebook her

Ved yderligere spørgsmål kontakt: