Nik og Lotte Bredholt blev sendt godt til Zanzibar

Danmissions formand Peter Fischer-Møller stod for en del af udsendelsesgudstjenesten i den katolske domkirke i København.

Nik og Lotte Bredholt blev sendt godt til Zanzibar

I søndags blev Nik og Lotte Bredholts udsendelse for Danmission markeret med en gudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke i København - om få dage flytter de deres privat- og arbejdsliv til Zanzibar.

1. juli drager Nik og Lotte Bredholt og deres 9-årige søn til Zanzibar. Her venter familien et helt nyt liv.

SE BILLEDER FRA GUDSTJENESTEN HER

Nik Bredholt, der ind til for nylig var programchef i Danmission, men nu er ansat som ny regionsleder for Zanzibar og Madagaskar, skal bl.a. til at stå i spidsen for dialogcentret på Zanzibar. Dialog-centret, Interfaith Centre, har siden 2009 arbejdet med fredsdialog mellem religiøse og etniske grupper på den afrikanske ø, der er placeret ud for Tanzanias østkyst. Centret, der bl.a. arbejder med religiøse ledere og unge mennesker, planlægger at udbyde et diplomkursus i interkulturelle relationer i samarbejde med Den Evangelisk Lutherske Kirkes universitet i Dar Salaam.

Læs mere om Danmissions arbejde i Tanzania og på Zanzibar

Lotte Bredholt, der er uddannet sygeplejerske, skal bl.a. fungere som konsulent for syskolen ”Upendo Means Love”. En social virksomhed, der udbyder sy-og broderi-kurser til kristne og muslimske kvinder. Parrets søn skal gå i international skole.

Nik og Lotte foto til nyhed