Stem på et Danmark - verden kan regne med

Stem på et Danmark - verden kan regne med

Danmission opfordrer sammen med en lang række andre danske organisationer vælgerne til - OGSÅ - at tænke på verden uden for de danske grænser, når krydset skal sættes ved folketingsvalget 18. juni.

Folketingsvalget, som netop er udskrevet til 18. juni, finder sted i et ekstraordinært år. Mange kalder 2015 for verdens vigtigste år. For vi har en unik mulighed for at komme fattigdommen til livs, stoppe klimaforandring og sikre en bæredygtig udvikling, før det er for sent.

De politikere, vi stemmer på til det nye Folketing, skal være med til at vedtage FN’s nye verdensmål. Med de nye verdensmål sætter vi retningen for fremtiden. Derfor er der brug for, at vi får et Folketing, verden kan regne med.

Spørg politikerne, hvordan de forholder sig til vores globale ansvar, til udvikling, til mission, til næstekærlighed. De spørgsmål er alt for vigtige – for os alle – til at blive glemt i valgkampen!

Synes du også, folketingskandidaterne bør forholde sig til disse spørgsmål og til udviklingsbistandens moral, mål og størrelse?


– Tag til en folketingsdebat og stil de globale spørgsmål.
– Kontakt din lokale kandidat på gaden eller på de sociale medier.
– Bland dig i debatten – på facebook, i avisen eller nede på gaden.

Derfor er Danmission med i kampagnen “Stem på et Danmark – verden kan regne med”.Læs mere om kampagnen – klik her