Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Sult i verden er næsten halveret på 20 år

Sult i verden er næsten halveret på 20 år

Millioner af mennesker i verden er sluppet ud af hungersnød, men mange sulter stadig. FN planlægger nu seriøst en fremtid, hvor alle har mad nok. Det kommer til at kræve politisk vilje og håndtering af klimaforandringerne.

Af Thomas Gringer Jakobsen, Verdens Bedste Nyheder

”Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød?” Sådan lød et af spørgsmålene, som Verdens Bedste Nyheder stillede danskerne i en undersøgelse foretaget af Epinion i 2014.

Kun 14 procent af danskerne svarede ja til det spørgsmål. Men der er faktisk allerede sket store fremskridt, og i dag er sultproblemerne næsten halveret i forhold til 1990. Det viser tal fra FN.

Danmission er en del af kampagnen Verdens Bedste Nyheder, der formidler fremskridt og positive resultater fra udviklingslandene. Verdens Bedste Nyheder bygger på et unikt samarbejde mellem FN, Danida og over 100 danske udviklingsorganisationer.

Millioner er sluppet for sulten

I starten af halvfemserne var næsten hver fjerde person i udviklingslandene kronisk underernæret, hvilket vil sige mere end en milliard mennesker, vurderer FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). I dag er tallet faldet til 805 millioner, og det betyder, at der nu er omkring 209 millioner færre kronisk underernærede mennesker i verden end i 1990. Estimatet er behæftet med en vis usikkerhed, da kvaliteten af statistik fra udviklingslandene er svingende, men FN’s tal svarer til, at over 23.000 mennesker er sluppet ud af sulten hver eneste dag i de seneste 24 år.

Denne udvikling er sket, selvom verdens befolkning er vokset med to milliarder i samme tidsrum. Det betyder, at der både er færre personer, der sulter, og at sulten fylder langt mindre i verden, når man sætter det i forhold til antallet af mennesker på jorden.

I 1990 sultede 23,6 procent af udviklingslandenes befolkning, men i 2011 var tallet faldet til 14,3 procent, skriver FN i deres årlige statusrapport for 2015-målene. Det er især Asien og Latinamerika, der har gjort store fremskridt i kampen mod sult, mens Afrika syd for Sahara har set en mindre forbedring. Der er i skrivende stund endnu ikke indsamlet tal for 2015, men FN har lavet en fremskrivning, der tyder på, at udviklingslandene nu er nede på 11,8 procent kronisk underernærede, og faldet i sult forventes at fortsætte.

Brug for mindre fødevarehjælp

Nedgangen i sult kan også ses på, at der er skruet lidt ned for nødhjælpsindsatsen. FN’s Fødevareprogram (WFP) bekæmper hungersnød i hele verden, og i 1993 toppede leverancerne, da WFP fragtede 16,9 millioner tons mad til lande med sultproblemer. Siden er mængderne faldet, og i 2012 udsendte WFP ’kun’ 4,7 mio. tons fødevarer.

”Vi leverer mindre mad, både fordi der er færre, der sulter, og fordi vi i stadigt højere grad uddeler penge og madkuponer i stedet for fysiske fødevarer,” siger Anne Poulsen, der er direktør for FN’s Fødevareprograms nordiske kontor i København.

Hun forklarer, at det ofte giver bedre mening at give hjælpen i form af kontanter eller elektroniske værdikuponer (e-kort), som de nødlidende selv kan købe mad for i lokalområdet. På den måde bekæmper WFP sult og understøtter samtidig udviklingen af det lokale landbrug og erhvervsliv.

Mad nok til alle

Nogle mener, at det er nyttesløst at bekæmpe sult, fordi de tror, mere mad betyder flere børn, som så spiser mere mad, og at vi så til sidst alligevel ender med at få hungersnød. Men verdens befolkning vokser faktisk langsommere og langsommere, selvom flere nu kan spise sig mætte. Den globale befolkningsvækst toppede sidst i tredserne, og er siden faldet. FN’s prognoser forudsiger, at verdens befolkning kun vil vokse halvt så hurtigt i de næste fem år i forhold til i perioden 1965-1970. Når vi kigger længere frem, forventer FN, at befolkningen vil stabilisere sig på cirka 10 milliarder mennesker på jorden.

Og der burde være mad nok i verden til alle disse mennesker, mener blandt andre professor Per Pinstrup-Andersen, der er internationelt anerkendt landbrugsøkonom med speciale i bekæmpelse af fattigdom, sult og underernæring i udviklingslandene.

”Nej, vi er ikke ved at løbe tør for mad. Folk har skrevet bøger og artikler med titler som ”mad-dommedag”, men det er alt sammen misinformation. Vi kommer ikke til at sulte. Vi har resourcer nok til at brødføde fremtidens generationer, også selv når vi bliver 10 milliarder mennesker på jorden i år 2100,” sagde Pinstrup-Andersen i et foredrag på Cornell University i 2012.

Slut med sult i 2025?

Halveringen af sult og fattigdom har været et af det otte mål, som verdens lande for snart 15 år siden besluttede sig for at gøre til virkelighed inden 2015. Her lige inden deadline kan vi se, at mange af målene er nået, eller at der i det mindste er opnået store fremskridt. Målet om at halvere verdens sult blev næsten nået, selvom ikke alle regioner og lande har haft samme fremgang.

Men det er ikke nok, at vi er halvvejs, mener FN. Til september vil verdens ledere igen mødes, og denne gang for at sætte nye mål, der skal opfyldes inden 2030. Et af de nye mål ser ud til at blive, at sult helt skal afskaffes. Det skal blandt andet ske ved at styrke landbruget i udviklingslandene. FAO mener, at det er realistisk at udrydde sult inden 2025, men at det vil kræve ’vedvarende politisk vilje på højeste niveau’.

Hvis viljen er til stede, er der samtidig mulighed for at høste mere end fødevarer. Kampen mod sult er nemlig ikke kun et spørgsmål om hjælpe andre mennesker til at få et bedre liv for deres egen skyld. FAO skriver i deres seneste rapport, at løsningen på sultproblemerne også vil have en ’markant positiv effekt’ på verdens fred og stabilitet.