Maria Lindhardt, der netop er tiltrådt som Danmissions regionsleder for Mellemøsten blev i går officielt udsendt fra Christians Kirke på Christianshavn i København. Det var Danmissions formand og biskop for Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der velsignede Maria Lindhardt til udsendelse.
Ved udsendelsen talte Maria Lindhardts mor, skuespiller Lone Hertz, der selv er engageret i Danmissions dialogarbejde og den irakiske præst Amir Jaje, der er på besøg fra Bagdad, sang fadervor på aramæisk.

Maria Lindhardt, der er i slutningen af måneden returnerer til Beirut i Libanon, hvor hun har været bosat de sidste seks år, takkede afslutningsvist de fremmødte for at tage del i udsendelsen. Det gjorde hun med sønnen Liam på armen og en lille ny i maven. Med til udsendelses-gudstjenesten var også Marias mand libanesiske Wissam Abousleiman.
