Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bankospil gav flot overskud

Overskuddet blev på omkring 13.000 kr, da det årlige banko spil til fordel for Danmissions Fremtidsbørn blev afviklet i Sognegården, skriver Gudenådalens Avis.

»Spillet skulle starte kl. 9.30, men spillerne var allerede begyndt at komme lidt over 9: De skulle have nogle gode pladser og finde de rigtige plader,« fortæller Anne Marie Munk og tilføjer, at der kom flere spillere i løbet af dagen.

Inga Bilde var opråber, Kirsten Rene lagde tal på, og der blev spillet ialt 34 spil -uden pauser.

»Det gik fint, og der var en god stemning blandt spillerne.

Vi havde mange fine gevinster, som kom fra byens handlende og fra private. Det siger vi mange tak for. Til det amerikanske lotteri var der også fine gevinster.

« Der blev handlet flittigt i boden, og fra køkkenet blev der solgt en del kager, frikadeller og kartoffelsalat, kaffe og te.

»Vi fik et overskud på cirka 13.000 kr., så det var rigtig flot. Vi siger tak til butikkerne i Langå, til damerne, som har skænket mange gaver til os og til de frivillige, som gav en hjælpende hånd om lørdagen -uden deres hjælp kunne det ikke lade sig gøre. Vi er glade for at kunne sende så mange penge til Danmission,« slutter Anne Marie Munk.

Tak til de mange frivillige, som her op under jul har brugt tid og kræfter på arrangementer til fordel for Danmission. Uden jeres utrættelige indsats – både i juletiden og resten af året – kunne Danmission ikke gennemføre sit gode arbejde ude i verden og herhjemme. TAK!

Vil du være med i fællesskabet af frivillige – klik her og se, hvordan