Danmission: Gennemfør kirkereformen nu!

Sammen med 7 andre centrale kirkelige organisationer opfordrer Danmission kirkeministeren til at gennemføre den strandede folkekirkereform,

“Det er stærkt beklageligt at være vidne til, at de politiske forhandlinger om folkekirkens fremtid er
brudt sammen,” hedder det i 8 centrale kirkelige organisationers fælles henvendelse til kirkeminister Marianne Jelved (R).

“Vi skal stærkt opfordre kirkeministeren og regeringen til at gennemføre lovgivning på området,
så folkekirken får indflydelse på egne anliggender, og hvor de frie kirkelige organisationer betragtes
som en fuldgyldig del af én samlet folkekirke,” lyder det videre.

Underskriverne er: Danmission, Folkekirkens Nødhjælp, FDF, KFUM-spejderne, Kirkens Korshær, De grønne pigespejdere, KFUM’s Sociale arbejde og KFUM og KFUK i Danmark.