Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

”Der er ingen kristen løsning på de kristnes problem”

Det blev slået fast, da omkring 60 kirkelige overhoveder og kristne politikere forleden var samlet i Amman for at diskutere de kristnes fremtid i Mellemøsten. Konferencen var arrangeret i samarbejde mellem Danmission, Al Quds Center for Political Studies og Konrad Ardenauer Stiftung.

Håbene for konference var store: At nå til enighed om en fælles erklæring og en handlingsplan for, hvordan der skal arbejdes for en bedre fremtid for kristne i regionen. Men omfanget af de udfordringer, de kristne står overfor netop nu syntes tilsvarende uoverskuelige, og særligt Islamisk Stats (IS) overtagelse af Mosul og fordrivelsen af titusinder af kristne kastede en pessimistisk skygge over forsamlingen.

Konferencen ’Kristne og det arabiske forår’ samlede op på en række nationale konferencer og studier af de kristnes situation i Jordan, Libanon, Syrien, Irak, Palæstina og Egypten.

Konferencen, som Danmission er medarrangør af, mundede ud i en fælleserklæring om de kristnes situation kaldet ’Amman-deklarationen – køreplan for en bedre fremtid for de kristne i de arabiske lande’.

Der var udbredt enighed om, at de kristne hverken kan eller skal søge en løsning på situationen alene. Dette gjorde Oraib Rantawi, direktør for Al Quds Center for Political Studies, da også klart allerede ved åbningen af konferencen:

”De nødvendige skridt mod fredelig sameksistens er umulige uden, at de kristne samfund går i dialog.”

En dialog der også er nødvendiggjort af krisens omfang, som en repræsentant for den syrisk ortodokse kirke understregede:

”Kirken har ikke de nødvendige kræfter til at løfte disse udfordringer. Vi har brug for støtte fra det globale kristne samfund, fra vores regeringer og fra de muslimske samfund. Samarbejder vi ikke, kan vi ikke nå en løsning, og så er den eneste mulighed at flygte.”

Der blev udtrykt bekymring for det øgede skel mellem religiøse grupper, der har fulgt de seneste års omvæltninger i regionen. En tendens Walid Shomaly, direktør ved Palestine Center for Research and Dialogue (et palæstinensisk center for forskning og dialog), kan nikke genkendende til. Han oplever i stigende grad, at de kristne isolerer sig både i det politiske og i det daglige liv.

Amman-deklarationen

Deklarationen består dels af forsamlingens fælles syn på de kristnes udfordringer, der præsenteres i 12 punkter, dels af en såkaldt køreplan for, hvordan de kan arbejde mod en bedre fremtid. Planen indeholder anbefalinger til handling for:

  • Institutioner og organisationer på regionalt og internationalt niveau
  • de arabiske regeringer
  • islamiske lærde, autoriteter og bevægelser
  • intellektuelle og civilsamfundsorganisationer
  • de kristne samfund

En opfølgningskomite med deltagere fra alle lande er blevet nedsat for at planlægge det videre arbejde med deklarationens anbefalinger.

”Det er afgørende, at de kristne arbejder for en højere grad af integration i samfundet. Etablerer de sig som en minoritet, vil de langsomt forsvinde. Det er væsentligt, at de kristne tager aktiv del i alle dele af samfundet.”

Opbygningen af stærke stater med legitimitet og vilje til at beskytte alle befolkningsgrupper blev gentagende gange fremhævet for at sikre de kristnes eksistens på lang sigt. Og særligt i Syrien og Irak, hvor dette lige nu har lange udsigter, blev behovet for kristen organisering påpeget som et vigtigt led i denne proces.

”Det er afgørende, at de kristne irakere opbygger politiske, sociale og kulturelle institutioner. Det gælder både dem, der stadig er i landet, og dem der er flygtet. Organisering er første skridt mod statsopbygning, og de kristne kan ikke vente. Vi må kæmpe med alt, hvad vi har for at sikre, at der bliver en plads til, at de kan vende tilbage,” siger Suleiman Sweiss, leder det jordanske menneskerettighedsinstitut.

Men situationen for kristne i særligt Syrien og Irak er lige nu så bekymrende, at der er behov for, at internationale organisationer, FN-organer, regionens regeringer og andre instanser råbes op. Derfor blev forsamlingen enige om, at første skridt efter konferencen er at udsende et fælles nødråb, hvor de anbefaler øjeblikkelige nødhjælpsindsatser i hele Syrien og i Nordirak samt øget fokus på at støtte flygtninge i nabolandende.

Da arrangørerne ved konferencens afslutning takkede af, var det med forbeholden optimisme.

”Vi nåede til en fælles erklæring, der vil skabe opmærksomhed omkring de kristnes situation. Det var vores overordnede mål for denne konference, men det er kun begyndelsen på arbejdet for de kristne i Mellemøsten,” sagde Oraib Rantawi.

Konferencen var støttet af Udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ.

Du kan støtte Danmissions arbejde for kristne og andre nødlidende i Syrien her.

[onlinedonation id=”121″]