“Jeg er rædselsslagen ved tanken om at miste min familie eller se dem i fare, men det der bekymrer mig allermest er, at vores børn vokser op i et sygt samfund. Byens børn vokser op i et kaos af mord, geværild og hungersnød. Deres sanser og sind bliver invaderet af kaos, konflikter og umenneskelige strabadser i en sådan grad, at de ikke længere kan skelne mellem godt og ondt. Der er brug for, at vi redder deres små sjæle, før det er for sent. Børnene er fremtiden for vores elskede Syrien.”
Sådan siger 25-årige Amr fra byen Deir Attieh, der ligger nord for Damaskus i Syrien. Amr, der er uddannet arkitekt, har som mange andre syrere valgt at lægge alt til side – også sin egen sikkerhed, økonomi og karriere – for som frivillig nødhjælpsarbejder at hjælpe de mange flygtninge, der kommer til hans hjemby.
I tre og et halvt år har de forfærdelige blodsudgydelser i Syrien stået på. 10 millioner syrere har lige nu brug for humanitær hjælp, halvdelen af Syriens børn går ikke længere i skole og Amr, der selv har engageret sig i hjælpearbejdet, bekymrer sig ikke kun om, hvordan de mange munde i hans hjemby skal mættes, men også om hvordan den grusomme krig sætter dybe og ødelæggende spor i de syriske børn.
Med støtte fra Danmission
Krisen i Syrien vokser dag for dag, og antallet af flygtninge bliver større og større. Derfor hjælper Danmission inde i Syrien med mad, hygiejneartikler og brændstof. Vi får hjælpen frem takket være et mangeårigt samarbejde med lokale partnere i området.
Amrs hjemby, Deir Attieh, der før krigen brød ud i Syrien var en mindre by med 15-20.000 indbyggere og en spirende turistindustri, er i dag blevet opsamlingsby for syrere på flugt. Mere end 10.000 syrere har byen indtil videre taget imod, og med de mange flygtninge følger mangel på mad, husly, gas og brændstof samt død og ødelæggelser, når byen er under angreb fra oprørstyrkerne.
Danmission yder akut nødhjælp til flygtninge i Deir Attieh og andre af de hårdt ramte områder i Syrien gennem vores partner FDCD (Forum for Development, Culture and Dialogue), der har base i Libanon. Vinteren er bidende kold, der er mangel på brændstof, elektricitet, vand, medicin og fødevarer.
”Med støtte fra Danmission deler vi hjælpepakkerne ud med mad, tæpper og brændstof. For de internt fordrevne er det livsnødvendigt. Flygtningefamilierne har ingen indtægtskilder, de har ingen penge og derfor ingen mulighed for at købe det mest basale som mad og vand, så de kan overleve. Desværre får vi sværere og sværere ved at følge med til at opfylde behovet, og det er ikke længere kun de tilrejsende flygtninge, der har brug for hjælp, men også byens oprindelige borgere, der løber tør for mad og brændstof,” siger Amr.
Det var en gruppe af unge, der tog initiativ til organiseringen af uddelingen af hjælpepakkerne, da flygtninge begyndte at søge til byen. De modtog mad og donationer fra lokalsamfundet, men den vedvarende strøm af flygtninge har drænet byen for mad og overskud. Derfor spurgte de FDCD – og dermed Danmission – om hjælp.
Uinviterede gæster
”Der har været konflikter mellem byens indbyggere og flygtninge, og priserne på mad og husleje steg på et tidspunkt så meget, at hverken flygtninge eller indbyggere havde råd til noget som helst. Byens bager kunne ikke følge med til at bage brød nok, så han satte priserne op. Til sidst var der ingen, der have råd til at købe brød og sulten spredte sig i byen,” fortæller Amr og forklarer, at hans hjemby før borgerkrigen var et lukket lille samfund.
”De oprindelige indbyggere havde i begyndelsen svært ved at acceptere, at de mange nytilkomne bragte forandring og uro med sig, alt i mens der pludselig var mange flere at dele med. Og mange ønskede flygtningene ud af byen. Men nu er det som om, at de fordrevne er ved at glide ind i byen, og vi deles om det, der er, og beskytter hinanden,” fortæller Amr.
Mindst 200.000 syrere er indtil videre blevet dræbt i krigen, og geværild og frygt trænger sig også ind i Deir Attieh på trods af, at byen er placeret i et område af landet, hvor der er færre kampe end der, hvor de interne flygtninge kommer fra.
”Vi har oplevet, hvordan oprørere angreb og omringede vores by. Vi forsvarede os, så godt vi kunne, men kampene endte med at vare en måned. Mange civile blev såret eller dræbt, og nogle blev kidnappet,” fortæller Amr.
Den blodige og indviklede borgerkrig i Syrien, der har ufattelige konsekvenser for det syriske folk, har et væld af aktører, oprørs- og terrorgrupper, der kæmper om, hvordan og af hvem landet i fremtiden skal ledes. I Deir Attieh, hvor 70 % er muslimer og 30 % er kristne, havde man ind til krigen kom, ikke oplevet konflikter mellem religiøse grupper.
”Da de bevæbnede mænd angreb vores by, gik de efter de kristne. De muslimske familier gjorde, hvad de kunne for at beskytte de kristne mod volden. Men desværre var der kristne, der blev myrdet og deres kroppe skamferet,” siger en tydeligt berørt Amr.
Vinterkulden bider
Vinteren er kommet til Syrien, og mens verden fejrer jul, køber og udveksler gaver, ønsker syriske Amr sig at genopleve følelsen af lykke:
”Vi ønsker at være lykkelige, og vi beder for, at glæden igen vil indfinde sig. Lyksalighed er en relativ følelse. En kiks kan sende lykke og glæde helt ind i hjertet på et syrisk barn, mens det måske kræver et nyt stykke legetøj for at opnå samme følelse for et dansk barn. Vi har brug for jeres donationer, vi har brug for glæde, vi har brug for et lille håb. Vi har brug for at føle jeres og vores egen medmenneskelighed, vi har brug for at tro på det gode for at overleve.”
[onlinedonation id=”121″]