Hjælp giver håb
Jeg tjekker min telefon igen og igen. Mine tanker kredser konstant omkring en ung mand, der har været en del af Danmissions indsats i Syrien det seneste år. Det er flere uger siden, jeg eller andre har hørt fra ham. Ingen ved, hvor han er, eller om der er sket ham noget. Han var på vej her til Libanon for at møde mig og deltage i et kursus om medborgerskab, da han blev tilbageholdt ved grænsen. Jeg er bange for, at jeg har bidraget til, at han er kommet i regimets eller islamisternes søgelys. For når man vælger aktivt at arbejde for fred og forsoning i Syrien, så går man hverken regimets eller IS’s ærinde. Og så bliver man set som en trussel af begge parter. Men i min verden gør han det eneste rigtige: At arbejde for fred.
Jeg bor i Libanon. Jeg har en bil, jeg har vand, og jeg har tag over hovedet. Jeg har min familie, jeg har mad, og jeg har en dejlig sofa at slappe af i. Men jeg har en knude i maven, mens mit hjerte og mine tanker er hos syrerne. For sådan er deres verden ikke længere. Borgerkrig har smadret hverdagen for millioner af syrere. Syrien, hvor jeg selv har boet og kender mange, er et fantastisk smukt land med en stor kulturarv og tydelige historiske vingeslag og en imødekommende og stolt befolkning – med varme og smil. Men hvor er det Syrien nu?
Hutler sig igennem
I dag kan jeg ikke længere rejse ind i Syrien. Jeg er tilskuer. Jeg følger det på afstand. Men jeg mærker tydeligt det syriske folks klaustrofobi, stress, sorg og modløshed. Både hos dem, der stadig bor i Syrien; hos vores partnere her i Libanon, der næsten ikke har flere kræfter til at se de lidende og forråede mennesker i øjnene; og hos de mange syriske flygtninge her i Libanon, som bor i lejre eller på gaden og må hutle sig igennem hverdagen uden mad, varme og omsorg. Det værste er børnene. De løber forhutlede rundt med et koldt blik i øjnene. Hvem tager sig af dem? Kulden og vinteren er på vej, og der er massivt brug for hjælp.
Jeg kan mærke deres bekymring. Jeg kan se deres træthed. Jeg kan forstå deres smerte. Situationen er desperat. Familie og venner forsvinder – flygter, sidder fanget, bliver tortureret, kidnappet eller dør. Det gør altid mere ondt, når det er nogen, man kender, der bliver tilbageholdt eller forsvinder.
Danmission hjælper
Jeg er stolt over at være en del af det arbejde, der foregår via Danmission og vores partnere, som giver nødhjælp til nogle af de aller hårdest ramte inde i Syrien. Nødhjælpen bliver uddelt af frivillige fra de lokale kirker, moskeer og religiøse organisationer, der vælger at stå sammen på tværs af religiøse og politiske skel for at hjælpe medmennesker i nød. Vi giver nødhjælp. Men vi giver mere end det. Vi er også med til at binde folk sammen midt i borgerkrigen og så kim, der bidrager til, at folk en dag kan leve fredeligt sammen i Syrien.
Derfor beder jeg dig om at hjælpe. Både fordi folk sulter og fryser, og der desperat er brug for hjælp. Men også fordi vi på den måde kan give vores lille bidrag til at vinde freden i Syrien ved at vise vores menneskelige ansigt og hjælpe. For hjælp giver håb – et håb at bygge videre på. Situationen i Syrien betegnes som den største humanitære katastrofe i nyere tid. Alligevel har vi en tilbøjelighed til at glemme nøden, når den har varet et stykke tid, som det er tilfældet med den syriske borgerkrig. Men jeg beder jer så inderligt om ikke at glemme ofrene i Syrien. Jeg beder jer om at støtte vores indsamling og hjælpe med viderefortælle, at behovene i Syrien er akutte.
Tak for jeres støtte – og tak for jeres forbøn!
Vi kan ikke overvinde mørket i verden, men vi kan alle tænde et lys. Lad os sammen tænde lys!
Danmission hjælper inde i Syrien med bl.a. mad, hygiejneartikler og brændstof. Vi får hjælpen frem til nogle af de aller hårdest ramte blandt de internt fordrevn takket være et mangeårigt samarbejde med lokale partnere.
I dette øjeblik venter mere end 4500 familier på vores hjælp!
[onlinedonation id=”121″]