”Jeg vil gerne sige velkommen til Danmission som i dag åbner sin butik nr. 86 her i Frederikssund. I udfylder et tomrum. Butikken har stået tom længe og nu er den fyldt med genbrugsvarer. Mange mennesker har allerede afleveret noget til hylderne og I har allerede fået 20 frivillige fra byen som gerne vil indgå i et arbejdsfællesskab,” sagde borgmester John Schmidt Andersen til åbningen af Danmissions genbrugsbutik i Frederikssund.
Butikken er lys og venlig og de nye frivillige bød på kage og kaffe i anledningen af åbningen. Sognepræst Thomas Munk Rønberg fra Frederikssund kirke var mødt op for at byde butikken velkommen til samarbejde i byen.
Tillykke til Frederikssund og til Danmission.