Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
”Syrien kan kun reddes af syrerne selv”

”Syrien kan kun reddes af syrerne selv”

På et hotel i Libanons bjerge sidder to modige kvinder og holder snor i det syriske civilsamfundsnetværk Mobaderoon. Hjertet er oppe i halsen, og mobiltelefonerne er i højeste beredskab, for en gruppe syriske aktivist-kolleger er lige nu på vej over grænsen til Libanon. Mobaderoon har netop vundet LIVIA- prisen for sit utrættelige arbejde for en fredelig vej frem for det krigshærgede Syrien

Tekst: Camilla Wass

Den friske bjergluft, den klare sol og udsigten over bløde bakker og romantiske stenhuse fordriver hurtigt Beiruts dytten, menneskemylder og trafikkaos. Taxaen stopper et hemmeligt sted i de libanesiske bjerge, og receptionisten på det afsidesliggende hotel vinker diskret med hånden: ’De venter på dig derude’.

På en skyggefuld terrasse, i en blomstret gyngestol, sidder to kvinder. De har unge ansigter, men alvoren har lagt sig som et usynligt slør over dem.

”En gruppe Mobaderoon-aktivister fra Aleppo er lige nu på vej over grænsen mellem Syrien og Libanon. De har rejst gennem Syrien i 18 timer for at være med på en workshop her på hotellet. Det er svært at vente på dem og ikke vide, om de er ok. Man ved aldrig, om der sker noget undervejs.  Lige nu ser det ud til, at de ikke får lov at krydse grænsen til Libanon. ” Abeer kigger op med en bekymret mine. Ved siden af hende sidder Ghada og knuger sin mobiltelefon til kroppen. De to syriske kvinder udgør rygraden i civilsamfundsnetværket Mobaderoon, der betyder initiativtagerne. Og initiativ, det må de to kvinder i den blomstrede gyngestol siges at have. På fire år har de skabt et netværk af 4000 civilsamfundsaktivister, der bygger bro mellem religiøse og etniske grupper i alle afkroge af Syrien. For nogle måneder forlod Ghada og Abeer Syrien, og nu arbejder de med base i den libanesiske bjergby på at gøde jorden til den dag, krigshandlingerne holder op.

”Syriens fremtid afgøres af, hvordan folk inde i Syrien opfører sig over for hinanden og hvilken indstilling, de har til religiøse minoriteter. Syrien kan kun reddes af syrerne selv. Vi tror ikke på, at man kan komme udefra og give en recept på Syriens fremtid, ” siger Abeer.

Kernen i Mobadaroon er at opbygge tillid og fredelig sameksistens, og det sker gennem arbejdet med praktiske projekter, der har dialogen som omdrejningspunkt.  De fleste af de aktive i Mobaderoon er mellem 18 og 35 år gamle, og der er omkring 4000 aktive Mobaderoon aktivister inde i Syrien.

Læs mere på Mobaderoons blog http://mobaderoon.wordpress.com/

Lyden af vold overdøver alt

Mobaderoon handler om empowerment af det syriske civilsamfund. Om at skabe en masse små NGO’er og få dem til at spire. Om medborgerskab og om at acceptere forskelligheder. Flotte, rigtige ord, som det umiddelbart er svært at forbinde med et Syrien, der gennem de seneste tre et halvt år har stået midt i et særdeles blodigt kapitel i sin historie.

”Det har været en stor udfordring for os at tale om fred, mens der er rigtig meget vold i Syrien. Mange har sagt til os, at de vi laver er nonsens, men vi har alligevel arbejdet videre med visionen om en fredelig vej frem, ” forklarer Ghada.

Mobaderoon så dagens lys i 2010 og udsprang af et ønske om at skabe en fælles platform for aktiviteter i det syriske civilsamfund. I 2011 startede oprøret i Syrien, og civilsamfundets fredelige protester blev slået ned med hård hånd af det syriske regime. Hvor er civilsamfundet henne i dag?

”Der er mange civile i Syrien, der er kommet i klemme i volden. De er holdt op med at prøve at forstå, hvilke militser der bekæmper hinanden, de vil bare have deres hverdag tilbage. De vil have skoler, uddannelse, infrastruktur og frem for alt sikkerhed. Vi prøver at nærme os disse mennesker og få civilsamfundet til at hæve stemmen,” forklarer Abeer og rejser sig for at gå ud og ringe til sine syriske venner ved grænsen. Ghada tager tråden op:

”Lige nu er civilsamfundets stemme meget lav, og lyden af vold overdøver lyden af små aktiviteter i lokalsamfundene– men de finder stadig sted. Mobaderoons aktiviteter er koncentreret omkring humanitær hjælp, kurser med redskaber til at klare sig i en konfliktsituation og psykosociale aktiviteter til børn og unge. Desuden samarbejder vi med Danmission om at træne 60 unge aktivister i konflikthåndtering og dialog og hjælper dem med at implementere lokale aktiviteter. Vi er et værdibaseret netværk, der finder en fælles stemme uden at gribe til vold.”

Vil hindre rekruttering til IS

200.000 mennesker er blevet dræbt i Syriens blodige og komplicerede borgerkrig, og omkring seks millioner syrere er enten flygtet ud af landet eller lever som internt fordrevne. Islamisk Stat er på fremmarch i Syrien, og truslen fra de voldelige ekstremister optager verdenssamfundet, men Ghada fortæller, at virkeligheden ser anderledes ud inde fra Syrien.

”Efter næsten fire år har vi set Islamisk Stat i mange forskellige forklædninger. Jeg kommer selv fra Aleppo, der ligger meget tæt på IS’ baser i det nordlige Syrien. Her er det tydeligt, at folk fortsætter hverdagen og tænker ’hvis du bliver dræbt, så bliver du dræbt’ – uanset om det er af en bombe fra regimet, en raket fra IS eller fordi du har drukket forgiftet vand. Vi tænker ikke længere over, hvordan vi kommer til at dø.”

Abeer kommer tilbage og fortæller, at de syriske aktivister stadig er fanget ved grænsen til Libanon. Hun tager en tår af sin the, der i mellemtiden er blevet kold.

”IS er meget farlige, men de er ikke en stat og de er ikke islamiske. De er et gang af banditter, som gør ubærlige ting. Hvis vi skal stoppe dem, er det ikke med bomber. Det handler om at forhindre, at den syriske ungdom bliver involveret, og det er blandt andet derfor, vi kæmper for et lokalt og et globalt medborgerskab. Ekstremismerne har sået et negativt frø, ikke bare i Syrien, men i hele verden, og vi er nødt til at arbejde med folk fra barnsben for at undgå, at de bliver tiltrukket af ekstremismen.”

Pres på Syriens unge mænd

De to syriske kvinder fortæller, at borgerkrigen lægger et stort pres på Syriens unge mænd for at blive en del af kamphandlingerne.

”I Mobaderoon prøver vi at nå de unge syrere, som overvejer at gå i kamp og som støtter vold. Vores mål er at få dem til at tænke dybere over, hvilken langsigtet effekt volden vil have på det syriske samfund. Du behøver ikke at udslette andre mennesker, fordi du ikke er enig med dem,” slår Ghada fast.

Abeer uddyber:

”Det interessante er, at rigtig mange melder sig til Mobaderoons dialogworkshops. I begyndelsen af krigen troede ingen, at dialog kunne løse konflikten – men nu er folk udmattede og vil bare have fred.

Med Danmission som partner har Mobaderoon gennem de sidste to år trænet 60 unge civilsamfundsaktivister i dialog og konflikthåndtering og støttet dem i at implementere lokale aktiviteter. Programmet hedder Syrian Youth Encounter.  Mobaderoon har fået årets LIVIA-pris for sit arbejde for fred og fredelig sameksistens i det borgerkrigshærgede Syrien. Prisen overrækkes lørdag den 15. november i København, hvor de to syriske kvinder vi være til stede.

Læs mere på www.liviafonden.dk

Muslimsk bederum i kirken

Mens vi drikker arabisk kaffe fortæller Ghada, at af Mobaderoons succeshistorier kommer fra Aleppo, hvor det midt under krigen er lykkedes at få en gruppe unge aktivister til at mødes på tværs af religiøse grupper og skabe et fælles sted for aktiviteter.

”Kirken i Aleppo åbnede dørene for Mobaderoon, og kirken er et sikkert sted, så det var en perfekt base for os. I aktivistgruppen var der flere muslimer, og det endte med at der blev lavet et rum i kirken, hvor muslimerne kunne bede,” fortæller Ghada begejstret.

Hun fortæller, at krigshandlingerne på et tidspunkt førte til, at Aleppo mistede adgangen til vand. Det fik en gruppe Mobaderoon aktivister fra flere andre byer til at gå sammen om at sende vand til Aleppo.

”Vi har levet i fire år i isolation, og hvert lokalområde er adskilt fra hinanden. Mobaderoon handler om at skabe et sted, der kan forbinde de enkelte lokalsamfund. Vi bringer historierne fra et område til et andet og er meget opmærksomme på at fortælle historier fra Damaskus til folk i Aleppo, og historier fra Aleppo til folk i Homs,” fortæller Ghada.

Styrer væk fra skrækhistorierne

En af Mobaderoons vigtigste missioner er at få borgerne i Syrien til at holde fast i håbet.

”Alle har en frygtelig tid i Syrien lige nu, og der findes nok skrækhistorier. Vores strategi er, at vi aldrig taler om forhindringer, men altid om muligheder og succeser. Det hjælper os rigtig meget. Men det er en stor udfordring at sige: Hvordan kan vi komme fremad i stedet for at gå baglæns,” forklarer Abeer.

Ghada fortæller med alvor i stemmen, at hun er meget påvirket af situationen i Syrien.

”Det er hårdt at høre alle historierne fra Syrien, men jeg er helt sikker på, at vores arbejde vil have en effekt. Det giver mig energi at arbejde med folk. Der er en hård tid lige nu, men det går altid opad – aldrig nedad, inshallah. ”

Gæster i Libanon

De to kvinder holder snor i Mobaderoons aktiviteter fra bjergbyen i Libanon, men håber snart at kunne vende tilbage til deres fædreland.

”Vi ser os selv som gæster i Libanon. Vi koordinerer vores aktiviteter inde i Syrien herfra, men vi holder os meget for os selv,” fortæller Ghada, mens Abeer supplerer:

”Jeg har en stor loyalitet over for Syrien og vil rigtig gerne være en del af genopbygningen af mit land. Vi har sået en masse frø i Syrien, og folk har sagt til os, at selvom vi skulle blive nødt til at stoppe af sikkerhedsgrunde, så vil Mobaderoons arbejde forsætte. Vi repræsenterer ikke det syriske civilsamfund, det repræsenterer sig selv. Og når freden en dag kommer, vil civilsamfundet spille en afgørende rolle – det er jeg fuldstændig sikker på. ”