Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Religionens rolle i løsning af konflikter om naturressourcer

Religionens rolle i løsning af konflikter om naturressourcer

Hvad har kampen om guld og ædelstene at gøre i kirken? Det spørgsmål blev rejst, da Danmission sammen Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) onsdag 5.11. afholdt en konference om ”Religionens rolle i løsning af konflikter om naturressourcer”.

Trosbaserede organisationer og kirker er storaktører i bekæmpelsen af fattigdom, men de kan også kan spille en afgørende rolle, når konflikter om naturressourcer skal løses. Det blev bredt anerkendt på konferencen ”Religionens rolle i løsning af konflikter om naturressourcer”, som Danmission sammen Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) afholdt onsdag 5. november.

De udenlandske hovedtalere var fra to af Danmissions partnere: Biskop Stephen Munga, fra Den Lutherske Kirke i Tanzania, og Ja Nan Lahtaw, direktør for den kristne udviklings- og fredsorganisation Shalom i Myanmar.

Et af budskabet fra konferencen var, at kirkerne og de trosbaserede organisationer ofte er helt derude, hvor ingen andre er, hvilket giver dem en central rolle i at støtte udsatte og fattige mennesker. Men det blev også klart, at mens nogle kirker har grebet muligheden for at føre an i kampen om befolkningens rettigheder, så er der fortsat mange kirker og trosbaserede organisationer, som endnu har lang vej. Og her har Danmission muligheden for at spille en vigtig rolle. Danmission har potentialet til at være katalysator i kirkernes og trosbaserede organisationers fortalerarbejde for at bedre folks levevilkår – og dette netop baseret på kristne værdier.

Se eller gense her, hvordan søndagsskolekor fortæller de voksne ministre og eksperter om deres ansvar for at sikre dem retten til jorden, så de har noget at leve af, når de bliver vokse:

BAGGRUND:

Tanzania – om jordrettigheder

Fattige bønder står magtesløse over den lokale elite og udenlandske firmaer, som opkøber eller snyder sig til enorme landområder bl.a. for at dyrke biobrændsel til vores biler, mad til de arabiske oliestater eller oprette safariparker, hvor der før groede grøntsager. De tanzanianske bønder har ofte ikke skøde på deres mark og kan ikke forsvare retten til jorden.  Først da kirken i Tanzania, som har stor og bred folkelig opbakning, gik ind i sagen, kom der hul igennem til politikerne og kirken fik præsidenten i tale. Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania var primus motor i en stor national konference med politikere, aktivister, forskere, meningsdannere, religiøse ledere samt repræsentanter fra udenlandske organisationer og diplomater. Konferencen har sat gang i en politisk proces om jordrettigheder. Samtidig bliver kirken mere og involveret i konkrete sager om jordrettigheder både gennem juridisk bistand og mægling.

Myanmar – om retten til naturressourcer

I Myanmar er der voldsomme kampe mellem regeringsstyrker og separatister, som ønsker selvstyre i deres delstater. En halv million mennesker er jaget på flugt under konflikten, som har sin begyndelse tilbage ved uafhængigheden fra briterne i 1948. De seneste voldsomme kampe genopblussede i 2011. For regeringen handler konflikten både om at sikre statens enhed, men også i høj grad om retten til og magten over naturressourcerne – ædelstene, kostbart træ, gas og metaller. De ”etniske” delstater er i vid udstrækning beboet af kristne, mens landets flertal er buddhister.

I Myanmar kan man ikke tale politik uden også at tale religion – kirkelige organisationer sidder da også med ved fredsforhandlingerne som mæglere. Derfor er det så vigtigt at tage kirkerne seriøst som politiske spillere – også i dansk udviklingsarbejde.