30 års fødselsdagsfest på Mødestedet for danskere og indvandrere

30 års fødselsdagsfest på Mødestedet for danskere og indvandrere

Med et fyraftensmøde efterfulgt af en festdag fejrer Danmission her i september 30 års arbejde blandt flygtninge og indvandrere.

16. september mødte omkring 100 gæster op til fyraftensmøde med paneldebat over temaet: ”Religion som en ressource i det sociale arbejde”. Størstedelen af det frivillige sociale arbejde på Vesterbro i København, hvor Mødestedet ligger, har rødder i kirkens verden, men hvilken betydning har disse rødder for det sociale arbejde i dag?

Oplægsholdere var:

Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen

Forstander på Kofoeds Skole, Robert Olsen

Sognepræst og foredragsholder Henrik Gade Jensen

Ordstyrer var journalist og programvært Anders Laugesen (kendt fra P1)

Som respondenter medvirkede sognepræst Per Ramsdal, Sydhavn Sogn, og søster Anne Stephanie, Jesu Små Søstre i Saxogade.

Mødestedet fylder 30 år i september 2014. Fyraftensmøde med paneldebat.

Mødestedet fylder 30 år i september 2014. Fyraftensmøde med paneldebat.

18. september var der festdag på Mødestedet med kvindefrokost, kaffebord med 12 lagkager og senere middag. Over 150 kom forbi og sagde tillykke. Dagen sluttede med jubilæumsgudstjeneste med lokal gospel i Sct. Matthæus Kirke, hvor endnu flere var med.

Du kan følge Mødestedets arbejde på deres Facebook side 

Læs Mødestedets fine jubilæumsskrift