”Vi er Thomas og Heidi og skal de næste 8 måneder være Globale Fortællere for Danmission og Konfirmand Aktion. Efter vores rejse til Myanmar glæder vi os til at se DIG til foredrag med leg og fantasi, musik, billeder og den gode fortælling om frivilligt arbejde og kulturmødet. Vi ses!” – Heidi og Thomas
Heidi er 26 år og kommer fra Aalborg. Heidi har tidligere haft en stilling som dekoratør i IKEA. I sin fritid har hun gennem mange år været aktiv i FDF. Sommeren 2013 rejste Heidi med en ungdomsgruppe fra Abildgård Kirke til Cambodja for at besøge Danmissions projekter.
Thomas er 22 år og kommer fra Esbjerg. Han har siden studentereksamen arbejdet som handicaphjælper, gået på Silkebord Højskoles friluftslinje og rejst bl.a. i Sydøstasien. Thomas har igennem mange år været engageret i FDF.
Følg dem på bloggen (se: www.blog.danmission.dk), hvor de beretter om deres rejseoplevelser i Myanmar og livet på foredragsturné i Danmark.
Det er stadig muligt at booke besøg af Konfirmand Aktion 2015
Få Heidi, Thomas og en Global Fortæller fra Myanmar ud til konfirmanderne i dit sogn. De unge Globale Fortællere tror på Guds godhed på trods af svære livsvilkår – og de inddrager og inspirerer konfirmander til at reflektere over det at tro.
Brug den Globale Fortæller til:
- Konfirmationsforberedelse
- Konfirmandlejr
- Konfirmand- og forældrearrangement
- Sognearrangement
- Gudstjeneste
Se, hvornår de er i dit stift på www.konf.dk og book et besøg. Tilmeldingsfrist er 1. oktober 2014. Det er samtidig sidste chance for at få besøg af Globale Fortællere fra Myanmar. Fra næste sæson handler fortællingerne om Cambodja – Danmissions arbejde i Cambodja og den levende, men lille kirke i landet.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke de Globale Fortællere, så kontakt Rebekka Steinvig