Bisseruplejren samler ind til Fremtidsbørn

Sponsormarchen til fordel for Fremtidsbørn varede i cirka tre timer

Nicolai Diemer

Bisseruplejren samler ind til Fremtidsbørn

I år har Bisseruplejren gået sponsormarch til fordel Danmissions projekt Fremtidsbørn.

Af Isis Ronja Melander, leder på Bisseruplejren

Da Bisseruplejrens deltagere i uge 30 gik deres årlige vandretur, havde nogle af børnene en særlig opgave. I år skulle de nemlig gå sponsormarch.

De 26 deltagere fra tredje til femte klasse blev opfordret til at skaffe sig sponsorer blandt familie og venner hjemmefra.

Sponsorerne skulle støtte med et selvvalgt beløb for hver kilometer, børnene gik.

De hårdtarbejdende deltagere oversteg langt det forventede mål. Under den bagende eftermiddagssol gik børnene sammenlagt 305 kilometer.

De indsamlede således 7382 kroner til Danmissions projekt Fremtidsbørn, der hjælper fattige og udsatte børn i udviklingslande til en bedre fremtid.

Du kan læse mere om Fremtidsbørn her

Bisserup Sponsormarch2