Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
"Egypterne skal finde vej ud af hævnens onde cirkel"

„Folk må forstå, at der ikke er noget alternativ til dialog. Hvis vi ikke starter en dialog, så ender vi i krig,“ Amira Tawadros (th), som sammen med Aliaa Wagdy (tv.) og andre unge meningsdannere fra Mellemøsten og Danmark er med i Danmissions dialogprojekt LIU.

Søren Kjeldgaard

"Egypterne skal finde vej ud af hævnens onde cirkel"

Dialog er bydende nødvendigt i et polariseret Egypten, præget af mistro. Det mener kristne Amira og muslimske
Aliaa, der begge arbejder på Kairo Universitet. Ugen op til påske var de to egyptiske kvinder i Danmark for at
deltage i et Danmission-kursus med fokus på interreligiøs dialog.

Af Camilla Wass, journalist

Lyden af rullekufferter i pendulfart runger gennem loungen på hotellet midt i København. Præster, imamer og unge med vindblæst hår og overfrakkerne knappet godt op i halsen, defilerer forbi. Med den interreligiøse dialog som pejlesnor har de i alt 32 unge fra Egypten, Libanon, Syrien og Danmark tilbragt 3 intense aprildage i Danmark som deltagere i dialogseminaret for meningsdannere og religiøse ledere – LIU 2014 – der er organiseret af Danmission.

„Dette kursus har været perfekt for mig,“ fortæller egyptiske Amira Tawadros, der har slået sig ned i loungen. Hun har, efter en lang dag med møder i København, lige nået at smide sin kuffert på hotelværelset, lægge en frisk makeup og skifte til en nystrøget, hvid skjorte inden turen om lidt går ind til Helligåndskirken, der om aftenen inviterer til stor dialoggudstjeneste. Amira er koptisk kristen, bor i Kairo og er professor på Kairo Universitet ved fakultetet for økonomi og statskundskab. Hun har skrevet en Ph.d. om interkulturel dialog og står for en række projekter i Kairo med fokus på dialog.

Sætter hinanden i bås

„I Egypten har vi hårdt brug for dialog, fordi vi i høj grad er begyndt at kategorisere hinanden. Hvis du forsvarer noget, militæret har gjort, bliver du kategoriseret som præsident Sisi-tilhænger. Hvis du forsvarer noget, Det Muslimske Broderskab har gjort, så er du selv en Broderskabs-person. Og hvis du siger, du er imod begge dele, så er du en spion for udenlandske interesser. Alle egyptere ser på hinanden som landsforrædere, og det er et stort problem,“ siger Amira Tawadros og fortæller, at hun selv gør meget for at undgå at blive sat i bås.

„Jeg takker Gud for, at ingen har kategoriseret mig indtil nu, men jeg gør mig også umage med ikke at sige noget for eller imod den ene eller den anden part, når jeg underviser på universitetet. Jeg møder kategoriseringen hver dag på gaden og i klasseværelset, hvor der ofte er konflikter mellem de studerende,“ fortæller Amira og fortsætter med en bekymret mine:

„Hvis folk bliver ved med at kategorisere hinanden i Egypten, så ender det med krig. Dialog er vejen ud af hævnens onde cirkel. Men jeg stiller mig selv det spørgsmål, om alle parter er klar til dialog?“

Amiras talestrøm bliver afbrudt, da en ung kvinde kommer hen og slutter sig til os med et imødekommende smil. Hun hedder Aliaa Wagdy, og hendes ansigt et omkranset af et blomstret tørklæde i brændte nuancer. Aliaa er muslim, arbejder som direktør for en egyptisk tænketank med fokus på dialog og er samtidig Ph.d. studerende på det fakultet i Kairo, hvor Amira underviser.

Sammenstød i Egypten

Siden revolutionen i Egypten for tre år siden væltede præsident Mubarak, har Egypten været skueplads for heftige politiske magtkampe. I sommeren 2012 blev Mursi fra Det Muslimske Broderskab landets nye præsident, men efter massive folkelige protester i sommeren 2013 tvang militæret ham fra magten og overtog kontrollen med landet. Egypten har de seneste måneder været præget af uro, gadekampe og et stigende antal terrorangreb, både mod turistmål og på gaderne i Kairo.

Selvom de internationale medier taler meget om både angreb på kristne og klapjagt på Det Muslimske Broderskab, så er kernen i konflikten ikke religiøst baseret, siger Amira, som selv er kristen.

„Der er ikke spændinger mellem muslimer og kristne i Egypten. Spændingerne er mellem almindelige borgere, der vil leve i fredelig sameksistens, og ekstremisterne, der prøver at overtage vores land ved at skabe splid. Det er ikke religiøse, men politiske aspekter, det handler om,“ forklarer Amira.

 

Dialog på skemaet

Formålet med kurset i København er at uddanne fremtidens bannerførere inden for interreligiøs dialog. Men hvordan kan man arbejde med dialog i et land som Egypten, der er præget af omvæltninger, uro og mistillid? Tidligere på dagen har kursusdeltagerne lagt vejen forbi Center for Konfliktløsning til en session i dialog som værktøj til at løse konflikter, der er gået i hårdknude. Deltagerne sad i en rundkreds, mens oplægsholder Mette Lindgren Helde fortalte om principperne for konfliktløsning.

„Konflikter er en del af livet. De er ikke onde i sig selv, men ofte gør folk onde ting på grund af konflikter. Så man kan sige, at konflikter kan føre til katastrofer – men de kan også føre til udvikling og forandring. Det hele handler om, hvordan man håndterer dem,“ slog hun fast, mens flere af deltagerne nikkede.

I løbet af sessionen blev det klart, at konfliktløsning og dialog i høj grad handler om forståelse og indsigt. Man kommer ikke uden om de personlige relationer.

„Man kan sige, at konflikt er det modsatte af kontakt. Kontakten er gået tabt. Så hvis man vil løse en konflikt, så er det vigtigste at få åbnet for kontakten igen og starte en dialog baseret på tillid, åbenhed, ærlighed og ligeværdighed,“ forklarede Mette Lindgren Helde.

 

Ingen rundkreds i Kairo

Amira fortæller, at sessionen hos Center for Konfliktløsning har givet hende stof til eftertanke.

„I en egyptisk kontekst kan vi ikke sige til folk: ’Bare kom nærmere og sæt jer i en rundkreds, så starter vi en dialog.’ Der er blod på begge sider af konflikten, og folk er ikke klar til dialog – de vil have hævn.“

Amira mener derfor, man er nødt til at gå en anden vej. „Vores første mission er at få folk til at forstå, at hvis vi ikke starter en dialog, så vil blodsudgydelserne aldrig stoppe. Så ender vi i krig. Folk er nødt til at forstå, at der ikke er et holdbart alternativ til dialogen,“ siger hun.

Aliaa er enig: „Dialogtilgangen skal starte tidligt i livet, hvor man som barn skal lære, at vi ikke er ens, men har forskellige religioner og forskellige sociale baggrunde. Der er flere toneangivende religiøse ledere med på dette kursus, og de kan udbrede dialogen til de unge i kirkerne og i moskeerne.“