Næstformand i Danmission, Hanne Rosenberg, ønskede tillykke og sammenlignede genbrugsbutikken med et sennepsfrø. Det mindste frø, som vokser sig til et stort og smukt træ, hvor mange kan søge ly. Hun ønskede, at både Danmissions partnere verden over og de frivillige i genbrugsbutikken må få læ og livsmod gennem arbejdet i butikken. Gentoftes borgmester Hans Toft klippede også en af de røde snore og bød velkommen til kommunen. Borgmesteren fortalte, hvordan butikken på hjørnet af Bernstorffsvej og Kildegårdsvej i sig selv er en genbrugshistorie. Der er blevet overskud af bankfilialer, så nu genbruger genbrugsbutikken lokalerne og får glæde af det, som ellers ikke kunne bruges mere. I kælderen under butikken kan man stadig opleve den gamle bankboks, som nu fyldes med genbrugsvarer.
Vi ønsker Guds velsignelse til arbejdet i den nye genbrugsbutik – må frøet vokse sig stort i Hellerup!!