I mandags var der masser af glæde og gospel i bestyrelsessalen, da vi havde glæden af at holde intim-koncert med vores ambassadør for Danmission Fremtidsbørn, Laura Kjærgaard.
Bestyrelsessalen var fyldt med skønne mennesker – og pludselig blev en helt almindelig mandag forvandlet til en ganske særlig stund fyldt med glæde, eftertænksomhed og selvfølgelig en masse god musik.
Udover koncert bød aftenen også på fortællinger om Danmission Fremtidsbørn ved Christina Kofoed-Nielsen, der er teamleder for fundraising i Danmission.
Tusind tak til Laura og alle gæster for en forrygende aften!
Hvis du gik glip af koncerten i mandags er der håb forude, for d. 31. maj kl. 19:30 afholder vi koncert i Aarhus. Så velkommen til gratis koncert med Laura Kjærgaard i Aarhus!