Hvorfor deltager du i LIU?
Som præst synes jeg at det giver god mening at deltage – tit står jeg i situationer hvor jeg møder andre mennesker fra andre religiøse og kulturelle sammenhænge. Jeg har før deltaget i Danmissions aktiviteter, men jeg synes at det er særligt nødvendigt at deltage i arrangementer som disse, efter jeg er blevet præst.
Hvad har du fået ud af seminaret?
Det har været enormt berigende at møde andre folk – relationer skabes. Det var meget lærerigt – noget af det har været nyt for mig, andet har været ting jeg har hørt før. Jeg tror at det mest værdifulde ligger i mødet mellem folk, altså det som der ikke bare lige kan formidles via whiteboards eller teori.
Ugen op til påske, d. 6.-10. april, afholdt Danmission seminaret Leaders for Interreligious Understanding (LIU) i samarbejde med partnerne Adyan, FDCD og CEOSS. LIU er støttet af Det Arabiske Initiativ og er et træningsprogram for ledere og meningsdannere og involverer deltagere fra Libanon, Syrien, Egypten og Danmark. Målet er at skabe dialog og kulturel og religiøs forståelse i de fire forskellige lande. Seminaret samler deltagere der repræsenterer forskellige religiøse og professionelle baggrunde. Udover seminaret i Danmark indeholder programmet online-kurser, lokale aktiviteter og et opfølgende seminar i Cairo i november.