I forskellige medier har der for nylig været debat om forfølgelser af kristne, en debat jeg også har deltaget i. Jeg har prøvet at nuancere debatten og søgt at vise, at forholdene mange steder er komplekse, og at de ikke kan beskrives i enkle billeder. Jeg har prøvet at undgå at generalisere, simpelthen fordi det ikke er holdbart. Det har måske ført til, at nogle har fået den opfattelse, at jeg benægter, at der er kristne, der forfølges for deres tros skyld.
Det gør jeg ikke! Der er ikke skyggen af tvivl om, at der er mange kristne, som ulykkeligvis forfølges for deres kristne tros skyld. I Kristeligt Dagblad skrev jeg således 25. marts:
”Man er nødt til at nuancere diskussionen. Generelle svar er misvisende.
Bliver alle kristne i Syrien forfulgt for deres tros skyld? Svaret er nej.
Er der mange kristne i Syrien som bliver voldeligt forfulgt? Svaret er ja.
Bliver alle kristne i Egypten forfulgt? Svaret er nej.
Er der enkeltstående eksempler på at kristne bliver ramt for deres tros skyld? Svaret er ja.
Skal vi fordømme og bekæmpe forfølgelse af kristne? Svaret er ja.
Skal vi fordømme og bekæmpe diskrimination af kristne? Svaret er ja.”
For få dage siden var der et voldeligt opgør mellem to familier i det sydlige Egypten. Mindst 26 blev dræbt. Nu viste det sig, at det var to muslimske familier, der havde haft et voldeligt opgør med hinanden. Hvis nu den ene familie havde været kristen, ville der nok have været nogle, der ikke ville have tøvet med at råbe op om forfølgelse af kristne i Egypten. Men udøvelse af vold kan have mange forskellige årsager. Og det skal vi være bevidste om – også i vores ordvalg. Det tjener sagen – også de kristnes – bedst.
Danmission støtter de kristne i Egypten. Vi arbejder for, at de accepteres som borgere på lige fod med alle andre og frit kan udøve deres tro, og vi hjælper med genopbygning af ødelagte kirker.
Din menighed kan få en egyptisk venskabsmenighed – læs mere her
Du kan også som enkeltperson støtte de kristne kirker i Egypten – klik her