5. januar var der parlamentsvalg i Bangladesh, hvor Danmission er engageret. Det blev den blodigste valgdag i landets historie med mindst 18 dræbte som følge af sammenstød mellem politi og støtter af oppositionspartiet.
Valgdeltagelsen skønnes dagen derpå til at have ligget på bare 20-30 procent som følge af folks frygt for at gå til valgstederne. Dertil kommer, at oppositionspartiet BNP boykottede valget. Regeringspartiet, Awami League, besluttede at gennemføre valget uden at indsætte en neutral overgangsregering med det argument, at regeringen selv så sig i stand til at gennemføre et frit og fair valg trods åben og voldelig konflikt mellem de to partier. I Bangladesh har man siden 1991 ved lov gennemført valg under administration af en neutral overgangsregering for at sikre sig mod valgsnyd, men den lov har Awami League afskaffet.
Oppositionens boykot af valget betyder, at regeringspartiet er sikret majoriteten af mandater i parlamentet, og premierministeren Sheikh Hasina er sikret genvalg.
Konflikten mellem de to store partier og deres støtter har kostet mindst 150 mennesker livet siden oktober sidste år.
Mange håber, at der nu vil blive genoprettet en form for fred efter valget er afsluttet, deriblandt Dayal Chandra Paul, som er leder af SUPOTH, Danmissions partner i det nordlige Bangladesh. Regionen har været hårdt ramt af strejker og voldelige demonstrationer, og på valgdagen i går blev to mænd i et af projektområderne dræbt i sammenstød med politiet, ligesom adskillige valgsteder blev brændt ned. Dayal forudser, at volden vil fortsætte to-tre uger endnu. Det vil dog være en fred med en stakket frist, for regeringen synes at have mistet sit folkelige mandat. Samtidig frygter man for konsekvenserne, hvis regeringen sætter militæret ind for at opretholde freden.
Hvordan SUPOTHs arbejde vil blive påvirket af situationen på længere sigt, er det endnu for tidligt at sige noget om. Det internationale forum af Ikke-Statslige-Organisationer (NGOer) i Bangladesh fortæller i et brev, at de fattigste synker ned i dybere fattigdom, eftersom strejker og demonstrationer hindrer landbrugsproduktion og varetransport. Folk mister deres levebrød, og NGOerne har svært ved at gennemføre deres aktiviteter.