Mandag d.26 juli
Efter vi blev vækket, og havde spist morgenmad osv., var der morgen andagt. Vi skulle ud på tre workshops, hvor vi skulle tage stilling til, og diskutere, hvad vi tror på, fx om der har været mennesker på månen, og om der findes et helvede. Henrik og Vibeke havde en workshop der hed, Biblodrama, hvor vi skulle tage stilling til fortællingen fra biblen om Moses og den brændende tornebusk. Her skulle vi tage stilling til hvem vi var i historien, i forhold til Gud. Man kunne fx være en busk, og altså føle man var talerør eller budbringer for Guds ord, andre var får, sten og Moses, alt efter hvordan de selv følte i forhold til Gud.
Det meste af formiddagen gik med de forskellige workshops, og herefter var der som sædvanlig en omgang formiddagsbadning. Efter badning var der dejlig frokost og afslapning udenfor, gåture til købmanden og hvad man ellers kunne finde på i det dejlige vejr.
Efter aftensmaden havde vi en hyggelig bålaften, vi sang sange og fik et besøg af dette års brevkasse oplæser ”Julemanden uden for sæson”. Desuden havde vi fået endnu en leder på lejren den dag, nemlig Kasper – en sand FDF leder fra Sjælland. Han havde arrangeret ”fireballs” efter bålhyggen.
Fireballs er karklude badet i sprit, som bliver bundet sammen af ståltråd så de former en lille bold. Sprit brænder ved lavere temperatur. Ideen er så at man kan kaste rundt med dem, for de gør ikke ondt at røre ved selvom der er ild i, så længe man kaster den hurtigt videre.
Det blev til en masse grin, hvin og løben rundt med flammende karkludskugler omme ved bålpladsen. Efter bålhygge og fireballs var der ikke lang tid til vi skulle i seng, og de sidste minutter blev brugt på godnat kram og mobiltelefon-udlevering. Alle gik ind på sovesalene, og lederne kom og gav gode godnat kram . Der blev snakket og grint, men der gik alligevel ikke længe før vi alle sov helt trygt, troede vi i hvert fald…
Klokken cirka to om natten blev vi alle vækket af en utrolig bange og forvirret leder Maria, der råbte at vi skulle skynde os ned i salen – for den var helt galt. Alle kom i tøjet og forventningsfulde og meget trætte drog vi ned i salen til ugens natteløb!
I salen samlede vi os og Maria og Anja fortalte os hvad der var sket. ”Den er helt gal med dem, de har meldt sig ind i en eller anden sekt” sagde de. ”De sidder over i jomfruburet og laver alt muligt mærkeligt, i må gå med over og se det, KOM”. Vi spænede alle over til jomfruburet og så til vores store frygt at alle andre ledere end Maria og Anja, var samlet om et bord, fyldt med stearinlys og sad og råbte. Mørket havde lagt sig over Blåvandgård, og vi kunne høre en uhyggelig musik inde fra jomfruburet. Vi gik alle tilbage til salen for at lave en plan, imellem tiden forsvandt alle lederne fra jomfruburet, så vi måtte afsted. Bange men spændte blev vi sendt ud bordhold efter bordhold for at redde lederne. Vi fik at vide at vi måtte gå ned til stranden, en og en, og så mødes dernede – ellers ville de høre os, og det hele ville være spildt. På stranden mødtes man med sit bordhold og forsatte sammen ud i mørket. Vi gik et langt stykke hen af stranden før vi synes vi så en skikkelse ude i vandet. Pludselig sprang to mennesker op, den ene efter den anden. Henrik kom fuldstændig blodig og bange op fra vandet og skreg ”Han er efter mig, i må hjælpe mig”. Han forklarede at havde sovet og ikke vidste hvad der foregik. De var helt sikkert blevet hjernevasket af sekten. Vi forsatte ud og mødte på vejen mod kapellet flere af lederne, blodige og bange. Med os fra en af lederne fik vi en lille del af et digt, det tog vi med os tilbage. Da vi ankom til Blåvandgård igen, mødtes vi alle i salen og samlede digtstykkerne. De gav tilsammen en sang, som skulle bruges til at vinde de ægte ledere tilbage. Vi sang sangen både inde i salen og udenfor jomfruburet, så vi var helt sikre på de blev sig selv igen. Heldigvis gik det som det skulle, og alle lederne kom til sig selv igen. Lyset blev tændt, og vi kunne alle ånde lettet op. Vi fik lidt vand og skyndte os tilbage i seng. Nu kunne vi sove trygt, resten af natten.
|
