Lørdag d. 24-7-10
Blåvand. Kære Blåvand. Blåvand som for alles vedkommende, var noget vi har set frem til i laaaang tid, var nu endelig virkelighed endnu engang. Vi ankom til Blåvand ved halv fem tiden lørdag den 24 juli. En del var ankommet med bus, hvor bagagen blev hentet i bil af en leder. Det er en tradition. Andre var bare total VIP, og blev kørt helt til døren af deres forældre.
Lørdagen gik med en varm velkomst af de søde ledere og en masse kram fra de savnede deltagere, man ikke havde set et år. Deriblandt var også et par nye ansigter, som jo altid er dejligt.
Da aftensmaden var overstået var det ryste sammen tid. Vi lærte hurtigt hinandens navne ved hjælp af lege arrangeret af søde leder Maria. Deriblandt en moderne udgave af frugtsalat; Nummersalat. En rigtig hyggelig aften der endte med en rørende aftenandagt, udført af Vibeke. En andagt om hvor godt vi tager imod folk på Blåvand. En stor familie der altid er der for hinanden om det så er et kram eller bare en snak. Meget rørende der fik alle til at tænke på, hvorfor det egentligt er, vi bliver ved med at vende tilbage.
Nattetid var i sigte, og vi lå nok alle med et lille smil på læben, da vi lagde os ned i vores soveposer (selvfølgelig et par timer efter lederne sagde, vi skulle) efter en rigtig god dag, og selvfølgelig med en hel fantastisk uge i vente.
Søndag d. 25-7-10
Bordhold, kirketur og hike var det eneste der gik igennem folks tanker, da vi søndag morgen blev vækket en halv time tidligere end ”normalt.” Vi var nu blevet delt ind i bordhold. Nogle godt blandede bordhold hvor alle havde en chance for at snakke med nogle, de ikke ”plejer.”
Vi gik i en kæmpe flok til kirken, der både indebar nadver, dåb og en masse sange. – lidt som det plejer at forløbe i en kirke
Efter kirken skulle hiken skydes i gang. Alle hold fik et kort og penge til mad –en 20’er pr. person, som man så skulle overleve hiken med. Ét hold blev sendt afsted af gangen, mens de andre lavede quiz med Henrik.
Hiken bestod af nogle poster, der gjorde, at vi lærte hinanden endnu bedre at kende, og så skulle de udfordre os lidt på samme tid. Der var en gåde som var en stor udfordring for os alle, og det endte med, at ingen deltagere havde det korrekte svar, (dog var Soffy meget tæt på!!). Da vi alle var kommet hjem fra den udmattende tur, var der god tid til sjov, ballade og selvfølgelig afslapning og lederfedteri. Da det blev badetid, var vi mange i vandet. Aftensmaden var som altid meget delikat, i år takket være Henriks far Asger og Meta. Efter flagnedtagningen var der stillet op til hjemmebiograf. Filmen stod på ”Livet Er Smukt”, en tragikomisk klassiker fyldt med morale og stof til eftertanke. Så fik vi gjort klar til at sove, og så krøb vi ellers til køjs. |
